1. Mosebog
25 Endvidere tog Abraham sig atter en hustru, og hendes navn var Ketuʹra.+ 2 Med tiden fødte hun ham Zimʹran og Jokʹsjan og Meʹdan og Midʹjan+ og Jisjʹbak og Sjuʹa.+
3 Og Jokʹsjan blev fader til Saʹba+ og Deʹdan.+
Og Deʹdans sønner blev Asʹsjurim og Letuʹsjim og Leumʹmim.*
4 Og Midʹjans sønner var Eʹfa+ og Eʹfer og Haʹnok og Abiʹda og Eldaʹa.+
Alle disse var Ketuʹras sønner.
5 Senere gav Abraham Isak alt hvad han havde.+ 6 Og de sønner som Abraham havde med sine medhustruer, gav Abraham gaver.+ Og mens han endnu levede, sendte han dem bort fra sin søn Isak,+ mod øst, til Østens land.+ 7 Og dette er Abrahams leveår, de dage han levede: et hundrede og femoghalvfjerds år. 8 Så udåndede Abraham og døde i en god alderdom, gammel og mæt [af dage],* og blev samlet til sit folk.+ 9 Og hans sønner Isak og Isʹmael begravede ham i Makpeʹlas hule på Eʹfrons, hetitten Zoʹhars søns, mark, som ligger foran Mamʹre,+ 10 den mark som Abraham havde købt af Hets sønner. Dér blev Abraham begravet, og ligeså hans hustru Sara.+ 11 Og det gik sådan efter Abrahams død, at Gud fortsatte med at velsigne hans søn Isak,+ og Isak boede tæt ved Beʹer-Laʹhaj-Roʹi.+
12 Og dette er den historiske beretning om Abrahams søn Isʹmael,+ som ægypterinden Haʹgar, Saras tjenestepige, fødte Abraham.+
13 Og dette er navnene på Isʹmaels sønner, ifølge deres navne, efter deres afstamning: Isʹmaels førstefødte, Neʹbajot,+ samt Keʹdar+ og Adʹbe’el og Mibʹsam+ 14 og Misjʹma og Duʹma og Masʹsa, 15 Haʹdad+ og Teʹma,+ Jeʹtur, Naʹfisj og Kedʹma.+ 16 Dette er Isʹmaels sønner, og dette er deres navne ifølge deres bopladser og ifølge deres indhegnede lejre:+ tolv høvdinger efter deres klaner.+ 17 Og dette er Isʹmaels leveår, et hundrede og syvogtredive år. Så udåndede han og døde og blev samlet til sit folk.+ 18 Og de tog efterhånden bolig fra Haviʹla,+ nær Sjur,+ som ligger foran* Ægypten, indtil Assyrien. Foran alle sine brødre slog han sig ned.*+
19 Og dette er den historiske beretning om Abrahams søn Isak.+
Abraham blev fader til Isak. 20 Og Isak var fyrre år gammel da han tog Rebekka, aramæeren+ Beʹtuels datter+ fra Padʹdan-Aʹram,* aramæeren Laʹbans søster, til hustru. 21 Og Isak blev ved med at bønfalde Jehova angående sin hustru,+ fordi hun var ufrugtbar;+ og Jehova bønhørte ham,+ hvorpå hans hustru Rebekka blev gravid. 22 Og da sønnerne i hende kæmpede med hinanden,+ sagde hun: „Hvis det er sådan fat, hvorfor er jeg da i live?“* Derpå gik hun hen for at rådspørge Jehova.+ 23 Og Jehova sagde til hende: „To nationer er i dit liv,+ og to folkestammer skal skilles fra dit indre;+ og den ene folkestamme skal være stærkere end den anden,+ og den ældste skal tjene den yngste.“*+
24 Så udløb dagene til hun skulle føde, og se! der var tvillinger i hendes liv.+ 25 Da kom den første frem, rød over det hele som en embedsklædning af hår;+ derfor gav de ham navnet Esau.*+ 26 Og derefter kom hans broder frem, og hans hånd holdt om Esaus hæl;+ derfor gav man ham navnet Jakob.*+ Og Isak var tres år gammel da hun fødte dem.
27 Drengene voksede så op, og Esau blev en mand der kendte til jagt,+ en mand der færdedes i vildmarken,* men Jakob en uangribelig mand+ der boede i telte.+ 28 Og Isak kom til at elske Esau, fordi det betød vildt i hans mund,* hvorimod Rebekka elskede Jakob.+ 29 Engang da Jakob var ved at koge en ret mad* kom Esau ind fra vildmarken, og han var træt. 30 Esau sagde nu til Jakob: „Hurtigt, lad mig dog sluge noget af det røde — det røde* dér, for jeg er træt!“ Af den grund gav man ham navnet Eʹdom.*+ 31 Hertil sagde Jakob: „Sælg mig først din førstefødselsret!“+ 32 Esau sagde da videre: „Hør, jeg er lige ved at dø, og til hvad nytte er en førstefødselsret for mig?“ 33 Så sagde Jakob: „Sværg først over for mig!“+ Han svor da over for ham og solgte sin førstefødselsret til Jakob.+ 34 Og Jakob gav Esau brød og den kogte ret linser, og han gav sig til at spise og drikke.+ Derpå rejste han sig og gik. Således ringeagtede Esau førstefødselsretten.+