Esajas

64 Bare du havde revet himmelen itu [og] var steget ned,+ så bjergene havde skælvet for dig,*+ 2 som når ild antænder kvas [og] ilden får vandet til at koge over — for at gøre dit navn kendt for dine modstandere,+ så nationerne måtte bæve for dig!+ 3 Da du gjorde frygtindgydende ting+ som vi ikke turde have håbet på, steg du ned. Bjergene skælvede for dig.+ 4 Og fra ældgammel tid har ingen hørt,+ har ingen lyttet til, har intet øje set nogen gud* — undtagen dig+ — som griber ind for den der nærer forventning til ham.+ 5 Du er kommet den i møde der glæder sig og øver retfærdighed,+ dem som husker dig på dine veje.+

Se! Du harmedes+ da vi blev ved med at synde+ — blev ved med det i lang tid, og skulle vi frelses?+ 6 Og vi bliver alle som en der er uren, og alle vore retfærdighedsgerninger er som en menstruationstids klædning;+ og vi visner alle som løv,+ og vore misgerninger* vil som vinden bære os bort.+ 7 Og der er ingen der påkalder dit navn,+ ingen der vågner op for at gribe fat i dig; for du har skjult dit ansigt for os,+ og du lader os smelte+ ved vor brøde.

8 Men nu, Jehova, du er vor Fader.+ Vi er leret,+ og du er den som har dannet os;*+ ja, alle er vi et værk af din hånd.+ 9 Bliv ikke harm, Jehova,+ til overmål, og husk ikke for bestandig [vor] brøde.+ Se, se dog til: Vi er alle dit folk.+ 10 Dine hellige byer+ er blevet til ørken. Zion+ er blevet en ørken, Jerusalem en ødemark.+ 11 Vort hellige og hæderværdige* hus,+ hvor vore forfædre priste dig,+ er blevet brændt i ild;+ og alt hvad vi skattede højt+ er blevet afsvedet. 12 Vil du trods dette fortsat holde dig tilbage,+ Jehova? Vil du forblive tavs og lade os blive mishandlet til overmål?+