Klagesangene
א [’Aʹlæf]
ב [Bēth]
2 Zions dyrebare sønner,+ de som blev vejet op med fint guld,*
de er blevet regnet for lerkrukker, værk af en pottemagers hænder!+
ג [Giʹmæl]
3 Selv sjakaler vender yveret til. De giver deres unger die.
Mit folks datter er blevet grusom;+ hun ligner strudsene i ørkenen.+
ד [Daʹlæth]
ה [He’]
5 De som spiste lækkerier, er blevet slået med forfærdelse på gaderne.+
De som blev fostret i skarlagen,+ har måttet omfavne askedynger.+
ו [Waw]
6 Og [straffen for] mit folks datters misgerning er større end [straffen for] Soʹdomas synd,+
[byen] som blev omstyrtet på et øjeblik, og som ingen hænder kom til hjælp.+
ז [Zaʹjin]
7 Hendes nasiræere+ var renere end sne,+ de var hvidere end mælk.
De var helt rødmossede, mere [røde]+ end koraller; deres glans var som safir.+
ח [Chēth]
8 De ser mørkere ud end den sorte farve. De genkendes ikke på gaderne.+
Deres hud er tørret ind på deres knogler.+ Den er blevet tør som træ.
ט [Tēth]
9 Bedre stillet var de som sværdet dræbte+ end de som hungersnøden dræbte,+
for disse hentæres,* gennemborede af mangel på afgrøde fra det åbne land.
י [Jōdh]
10 Med egne hænder har blide kvinder kogt deres børn.+
De tjente dem som trøstens brød under mit folks datters sammenbrud.+
כ [Kaf]
11 Jehova har udtømt sin forbitrelse.+ Han har udøst sin brændende vrede.+
Og han antænder en ild i Zion, som fortærer hendes grundvolde.+
ל [Laʹmædh]
12 Ingen af jordens konger eller nogen af den frugtbare jords* indbyggere havde troet+
at modstanderen og fjenden ville komme ind ad Jerusalems porte.+
מ [Mem]
13 På grund af hendes profeters synder, hendes præsters misgerninger,+
var der nogle i hendes midte som udgød retfærdiges blod.+
נ [Nun]
14 De flakkede om som blinde+ på gaderne.+ De var tilsølede af blod,+
så ingen kunne røre ved deres klæder.+
ס [Saʹmækh]
15 „Fjern jer! Uren!“+ råbte de til dem. „Fjern jer! Fjern jer! Rør [os] ikke!“+
For de blev hjemløse+ og flakkede tilmed om.+ Man sagde blandt nationerne: „De må ikke mere bo her som udlændinge.+
פ [Pe’]
16 Jehovas ansigt har delt dem.+ Han vil ikke mere se på dem.+
Man vil ikke tage hensyn til præsterne.+ Man vil ikke vise de gamle mænd skånsel.“+
ע [‛Aʹjin]
17 Mens vi endnu er til, hentæres vore øjne [af at spejde] forgæves efter hjælp til os.+
I vor spejden spejdede vi efter en nation der ikke kunne frelse.+
צ [Tsadhēʹ]
18 De lurede på vore skridt+ så ingen gik på vore torve.
Vor ende var nær. Vore dage var omme, for vor ende var kommet.+
ק [Qōf]
19 Vore forfølgere var hurtigere end himmelens ørne.+
På bjergene forfulgte de os skarpt.+ I ørkenen lå de på lur efter os.+
ר [Rēsj]
20 Vore næsebors ånde,*+ Jehovas salvede,*+ blev fanget i deres store grav,+
han om hvem vi sagde: „I hans skygge+ vil vi leve blandt nationerne.“+
ש [Sin]
21 Glæd og fryd dig,+ Eʹdoms datter,+ du som bor i landet Uz.+
Også til dig vil bægeret* komme.+ Du vil blive beruset og blotte dig.+
ת [Taw]