Matthæus

9 Efter at være gået om bord i båden tog han så over på den anden side og gik ind i sin egen by.+ 2 Og se, de kom til ham med en lam der lå på en seng.+ Da Jesus så deres tro sagde han til den lamme: „Fat mod, mit barn; dine synder er tilgivet.“+ 3 Og se, nogle af de skriftlærde sagde til sig selv: „Dette menneske spotter [Gud].“+ 4 Og da Jesus kendte deres tanker+ sagde han: „Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerter?+ 5 Hvad er for eksempel lettest? At sige: Dine synder er tilgivet, eller at sige: Stå op og gå?+ 6 Men for at I kan vide at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder+ —“ så sagde han til den lamme: „Stå op, tag din seng og gå til dit hjem.“+ 7 Og han stod op og gik til sit hjem. 8 Da folkeskarerne så dette blev de grebet af frygt, og de herliggjorde Gud,+ som havde givet mennesker en sådan myndighed.+

9 Idet Jesus gik videre derfra fik han øje på en mand ved navn Mattæʹus som sad på skattekontoret, og han sagde til ham: „Følg mig.“+ Og han rejste sig og fulgte ham.+ 10 Senere, mens han lå til bords i huset,+ se, da kom mange skatteopkrævere og syndere og lå til bords sammen med Jesus og hans disciple. 11 Men så snart farisæerne så dette, sagde de til hans disciple: „Hvordan kan det være at jeres lærer spiser sammen med skatteopkrævere og syndere?“+ 12 Han hørte det og sagde: „De raske trænger ikke til læge,+ men det gør de syge. 13 Gå derfor hen og lær hvad dette betyder: ’Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer.’+ Jeg er nemlig ikke kommet for at indbyde retfærdige, men syndere.“

14 Da kom Johannes’ disciple til ham og spurgte: „Hvordan kan det være at vi og farisæerne plejer at faste, men dine disciple faster ikke?“+ 15 Så sagde Jesus til dem: „Brudgommens venner* har ingen grund til at sørge så længe brudgommen+ er hos dem, vel? Men der vil komme dage da brudgommen vil blive taget bort+ fra dem, og så vil de faste.+ 16 Ingen syr en lap af ukrympet stof på en gammel yderklædning; for dens fulde styrke vil trække den fra yderklædningen, og flængen vil blive værre.+ 17 Man kommer heller ikke ny vin i gamle skindsække; hvis man gør det, vil skindsækkene sprænges og vinen løbe ud og skindsækkene blive ødelagt.+ Nej, man kommer ny vin i nye skindsække, og så bevarer man begge dele.“+

18 Mens han fortalte dem dette, se, da havde en [synagoge]forstander+ nærmet sig, og han bøjede sig nu ærbødigt for ham+ og sagde: „Min datter må være død nu;+ men kom og læg din hånd på hende, så vil hun komme til live.“+

19 Så rejste Jesus sig og gik med ham; det gjorde hans disciple også. 20 Og se, en kvinde som i tolv år havde lidt af blødninger+ nærmede sig bagfra og rørte ved frynsen* på hans yderklædning;+ 21 hun blev nemlig ved med at sige til sig selv: „Hvis bare jeg rører hans yderklædning vil jeg blive rask.“*+ 22 Jesus vendte sig om, så hende og sagde: „Fat mod, datter; din tro har gjort dig rask.“*+ Og fra den time var kvinden rask.+

23 Da Jesus nu kom ind i forstanderens hus+ og bemærkede fløjtespillerne og de mange mennesker som lavede støj og forvirring,+ 24 sagde han: „Gå ud herfra, for pigen er ikke død, men hun sover.“+ Så begyndte de at le hånligt ad ham.+ 25 Så snart mængden var blevet sendt udenfor, gik han ind og tog hendes hånd,+ og pigen rejste sig.+ 26 Naturligvis spredtes rygtet om dette i hele den del af landet.

27 Da Jesus gik videre derfra, fulgte to blinde+ efter ham, og de råbte og sagde: „Hav barmhjertighed med os,+ Davids søn.“ 28 Efter at han var gået ind i huset, kom de blinde til ham, og Jesus spurgte dem: „Tror+ I på at jeg kan gøre dette?“ De svarede ham: „Ja, Herre.“ 29 Så rørte han ved deres øjne+ og sagde: „Lad det gå jer efter jeres tro.“ 30 Og deres øjne åbnedes. Jesus gav dem nu strengt påbud idet han sagde: „Se til at ingen får det at vide.“+ 31 Men da de kom udenfor, fortalte de om ham i hele den del af landet.+

32 Da de nu var ved at gå, se, da kom folk til ham med en som var stum og dæmonbesat;+ 33 efter at dæmonen var blevet uddrevet, talte den stumme.+ Og de mange mennesker var forbløffede+ og sagde: „Sådan noget er aldrig set i Israel.“ 34 Men farisæerne begyndte at sige: „Det er ved dæmonernes hersker han uddriver dæmonerne.“+

35 Jesus tog nu rundt til alle byerne og landsbyerne, og han underviste i deres synagoger, forkyndte* den gode nyhed om riget og kurerede enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed.+ 36 Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt+ af dem, for de var medtagne* og omtumlede som får uden hyrde.+ 37 Så sagde han til sine disciple: „Ja, høsten er stor, men arbejderne er få.+ 38 Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“+