Markus

4 Og han begyndte igen at undervise ved søen.+ Og en meget stor folkemængde samledes om ham, så han gik om bord i en båd og sad ude på søen, og hele folkemængden ved søen var inde på land.+ 2 Han begyndte så at lære dem mange ting ved hjælp af billedtale,+ og i sin undervisning sagde han til dem:+ 3 „Hør godt efter. Se! Sædemanden gik ud for at så.+ 4 Og som han såede, faldt noget langs vejen, og fuglene kom og åd det op.+ 5 Og noget faldt på stedet med klippegrund, hvor det naturligvis ikke havde megen jord, og det skød straks op fordi det ikke havde dyb jord.+ 6 Men da solen stod op blev det svedet, og fordi det ikke havde rod visnede det.+ 7 Og noget andet faldt blandt de tornede planter, og de tornede planter kom op og kvalte det, og det gav ingen frugt.+ 8 Men andre [sædekorn] faldt i den gode jord,+ og de kom op og voksede og begyndte at give frugt, og de bar tredive, tres og hundrede fold.“+ 9 Så tilføjede han: „Lad den der har ører at høre med, høre efter.“+

10 Da han så blev alene, begyndte de der var omkring ham sammen med de tolv at spørge ham ud angående billedtalen.+ 11 Og han gav sig til at sige til dem: „Jer er Guds riges hellige hemmelighed+ blevet givet, men for dem udenfor fremstilles alt i billeder,+ 12 for at de, skønt de ser og ser, dog ikke skal indse, og skønt de hører og hører, dog ikke skal få fat i meningen, og heller ikke nogen sinde skal vende om og få tilgivelse.“+ 13 Endvidere sagde han til dem: „I fatter ikke dette billede, så hvordan vil I forstå alle de andre billeder?

14 Dét sædemanden sår er ordet.+ 15 Disse her er da dem langs vejen hvor ordet bliver sået; men så snart de har hørt [det], kommer Satan+ og fjerner ordet som er blevet sået i dem.+ 16 På samme måde er disse her dem der er sået på stederne med klippegrund: så snart de har hørt ordet, tager de imod det med glæde.+ 17 De har dog ikke rod i sig, men de fortsætter for en tid; når der så opstår trængsel eller forfølgelse på grund af ordet, bringes de straks til snublen og fald.+ 18 Der er andre igen som er sået blandt de tornede planter; det er dem der har hørt ordet,+ 19 men de bekymringer+ der hører denne tingenes ordning* til, og rigdommens bedragende magt+ samt begæret+ efter alle andre ting trænger ind og kvæler ordet, og det bliver uden frugt.+ 20 Endelig er de der blev sået i den gode jord dem der hører ordet og tager velvilligt imod det og bærer frugt, tredive, tres og hundrede fold.“+

21 Og han fortsatte med at sige til dem: „Man kommer ikke med en lampe for at sætte den under målekarret eller under sengen, vel? Nej, man kommer med den for at sætte den på standeren, ikke sandt?+ 22 Der er nemlig intet skjult uden at hensigten er at det skal gøres kendt; intet er omhyggeligt gemt uden at hensigten er at det skal komme frem i lyset.+ 23 Enhver som har ører at høre med, lad ham høre efter.“+

24 Han sagde yderligere til dem: „Vær opmærksomme på hvad I hører.+ Med det mål som I udmåler med, vil I få udmålt,+ ja, I vil få noget i tilgift.+ 25 For den der har, ham skal der gives mere; men den der ikke har, fra ham skal endog det tages han har.“+

26 Så fortsatte han med at sige: „Således er det med Guds rige som når et menneske kaster såsæden ud over jorden,+ 27 og han sover om natten og står op når det bliver dag, og sæden spirer og bliver høj, men han ved ikke hvordan.+ 28 Af sig selv bærer jorden lidt efter lidt frugt, først strå, så aks, til sidst fuld kerne i akset. 29 Men så snart frugten tillader det, går han i gang med seglen, for så er det høsttid.“

30 Og han fortsatte med at sige: „Hvad skal vi sammenligne Guds rige med, eller under hvilket billede skal vi fremstille det?+ 31 Som et sennepsfrø, der, når det sås i jorden, er det mindste af alle frø på jorden+ — 32 men når det er sået kommer det op og bliver større end alle andre urter og får store grene,+ så at himmelens fugle+ kan tage bolig i dets skygge.“+

33 Ved hjælp af mange sådanne billeder+ talte han ordet til dem, så vidt som de nu var i stand til at høre efter. 34 Ja, han talte ikke til dem uden [at bruge] et billede, men han forklarede sine disciple alt, når de var for sig selv.+

35 Samme dag, da det var blevet aften, sagde han til dem: „Lad os tage over til den anden side.“+ 36 Efter at have ladet folkemængden gå tog de ham så med i båden, ganske som han var, og der var andre både med ham.+ 37 Så blev det pludselig et voldsomt stormvejr, og bølgerne blev ved med at slå ind over båden, så båden var lige ved at blive fyldt.+ 38 Men han lå i agterstavnen og sov på en pude. Så vækkede de ham og sagde til ham: „Lærer, tager du dig ikke af at vi er ved at gå under?“+ 39 Da rejste han sig og talte strengt til vinden og sagde til søen: „Ti! Vær stille!“+ Og vinden lagde sig, og der blev helt stille.+ 40 Så sagde han til dem: „Hvorfor er I frygtsomme? Har I endnu ingen tro?“ 41 Men de blev grebet af en usædvanlig frygt, og de sagde til hinanden: „Hvem er dette menneske egentlig, siden endog vinden og søen adlyder ham?“+