Efeserne
4 Altså beder jeg, den fangne+ i Herren, jer indtrængende om at vandre det kald værdigt+ hvormed I blev kaldet,+ 2 med al ydmyghed+ og mildhed, med langmodighed,+ idet I affinder jer med hinanden i kærlighed+ 3 og ivrigt bestræber jer for at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd.+ 4 Der er ét legeme+ og én ånd,+ ligesom I blev kaldet med det ene håb+ der hører jeres kaldelse til; 5 én Herre,+ én tro,+ én dåb;+ 6 én Gud+ og alles Fader, som er over alle og gennem alle og i alle.
7 Nu blev der givet hver enkelt af os ufortjent godhed+ i overensstemmelse med hvordan Messias udmålte den frie gave.+ 8 Derfor siger han:* „Da han steg op til det høje bortførte han fanger; han gav gaver [i form af] mennesker.“*+ 9 Men udtrykket „han steg op“,+ hvad betyder dét andet end at han også steg ned til de lavere områder, det vil sige jorden?+ 10 Den som steg ned, er også den som steg op+ højt over alle himlene,+ for at han kunne give alt fylde.*+
11 Og han gav nogle som apostle,+ nogle som profeter,+ nogle som evangelieforkyndere,*+ nogle som hyrder og lærere,+ 12 med henblik på at bringe de hellige i den rette tilstand*+ til en tjenestegerning, til opbyggelse af Messias’ legeme,+ 13 indtil vi alle når frem til enheden i troen på og i den nøjagtige kundskab om Guds søn, til en fuldvoksen+ mands stade, til det mål af vækst som hører Messias’ fylde til,+ 14 for at vi ikke længere skal være spædbørn, der kastes om som af bølger+ og føres hid og did af enhver lærdoms vind+ ved menneskers kneb,+ ved [deres] list i at udtænke vildfarelse. 15 Men idet vi taler sandheden,*+ så lad os i alt ved kærlighed vokse op+ til ham som er hovedet,+ Kristus. 16 Det er ud fra ham at hele legemet,+ ved at være harmonisk sammenføjet og bragt til at samarbejde* gennem hvert medvirkende led i overensstemmelse med den virksomhed som hvert enkelt medlem efter sit mål udfolder, bidrager til legemets vækst, så det opbygger sig selv i kærlighed.+
17 Dette siger jeg derfor og vidner om i Herren, at I ikke længere må vandre sådan som folk fra nationerne+ vandrer i deres sinds frugtesløshed,+ 18 idet de er mentalt formørkede+ og udelukkede+ fra det liv der hører Gud til, på grund af den uvidenhed+ som er i dem, på grund af deres hjertes ufølsomhed.+ 19 Da de har mistet al moralsk sans,+ har de givet sig selv hen til skamløshed*+ for i havesyge+ at øve al slags urenhed.*+
20 Men sådan har I ikke lært at Messias er,+ 21 så sandt I da har hørt om ham og er blevet oplært ved ham,+ sådan som sandhed+ er i Jesus, 22 at I skal aflægge den gamle personlighed+ som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves+ i overensstemmelse med sine bedrageriske ønsker,+ 23 og gøres nye i jeres sinds drivkraft*+ 24 og iføre+ jer den nye personlighed+ som blev skabt+ i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed+ og loyalitet.
25 Derfor, nu da I har aflagt løgnen,+ så tal sandhed hver med sin næste,+ for vi er lemmer der tilhører hinanden.+ 26 Bliv vrede,* men synd dog ikke;+ lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte,+ 27 og giv ikke plads for Djævelen.+ 28 Lad den der stjæler, ikke stjæle mere,+ men hellere slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde,+ så han har noget at dele ud af til den som er i nød.+ 29 Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund,+ men derimod en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for, så den kan være velgørende for dem der hører den.+ 30 Og bedrøv ikke Guds hellige ånd,+ hvormed I er blevet beseglet+ til dagen for udfrielsen ved en løsesum.+
31 Lad al bitterhed+ og harme og vrede og skrigen og spot+ være fjernet fra jer, sammen med al slethed.+ 32 Men vær venlige+ over for hinanden, inderligt medfølende,+ idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.+