21 Og i det tilfælde at en mand vil frembære et fællesskabsoffer+ for Jehova for at aflægge et løfte+ eller som en frivillig gave, skal det være et sundt dyr af hornkvæget eller af småkvæget for at opnå [Guds] godkendelse. Der må overhovedet ingen legemsfejl være ved det.

2 I det tilfælde at en mand aflægger et løfte+ til Jehova eller med en ed+ sværger at ville forpligte sin sjæl til afholdenhed,+ må han ikke bryde sit ord.+ Han skal handle efter alt hvad der er gået ud af hans mund.+

30 Derpå aflagde Jefta et løfte+ til Jehova og sagde: „Hvis du virkelig giver Amʹmons sønner i min hånd,

11 og hun aflagde et løfte+ og sagde: „Hærstyrkers Jehova, hvis du blot ville se din trælkvindes nød+ og huske mig,+ og ikke glemme din trælkvinde men give din trælkvinde et drengebarn, så vil jeg give ham til Jehova alle hans levedage, og ingen ragekniv skal komme på hans hoved.“+

25 Det er en snare for mennesket når det overilet siger: „Helligt!“+ og først efter løfterne+ skal til at tænke sig om.+

4 Når du aflægger et løfte til Gud, så tøv ikke med at holde det,+ for [Han har] ikke behag i tåber.+ Hvad du lover, skal du holde.+

23 Gør derfor dette som vi siger dig: Vi har fire mænd med et løfte på sig.