23 „Tal til Aron og hans sønner og sig: ’Sådan skal I velsigne+ Israels sønner, idet I siger* til dem:

8 På den tid skilte Jehova Leʹvis stamme ud+ til at bære Jehovas pagts ark,+ til at stå foran Jehova for at gøre tjeneste for ham,+ og til at velsigne i hans navn, [som de har gjort] til den dag i dag.+

5 Og præsterne, Leʹvis sønner, skal træde frem, for dem har Jehova din Gud udvalgt til at forrette tjeneste for sig+ og til at velsigne+ i Jehovas navn, og ved deres mund skal enhver strid om enhver voldshandling* afgøres.+

13 Amʹrams sønner var Aron+ og Moses.+ Men Aron blev skilt ud+ for at han kunne hellige* Det Allerhelligste,+ han og hans sønner til fjerne tider, for at bringe røgoffer+ foran Jehova, forrette tjeneste for ham+ og udtale velsignelse+ i hans navn til fjerne tider.

50 Og han førte dem ud så langt som til Betaʹnia, og han løftede sine hænder og velsignede dem.+

26 Det er til jer at Gud, efter at han har ladet sin tjener fremstå, først+ har sendt ham for at velsigne jer ved at vende hver enkelt af jer bort fra jeres onde gerninger.“

7 Nu er det uden diskussion* sådan at det ringere velsignes af den større.+