33 Og vi så neʹfilim dér, Aʹnaks sønner,+ som er af neʹfilim[slægten]; så vi var som græshopper i vore egne øjne, og det samme var vi i deres øjne.“+

14 Da løftede hele forsamlingen sin røst, og folket græd højlydt+ hele den nat.

9 Da de drog op til Esjʹkols Regnflodsdal+ og så landet, tog de modet fra Israels sønner, så de ikke ville drage ind i det land som Jehova havde givet dem.+

28 Hvor skal vi drage op? Vore brødre har fået vort hjerte til at smelte+ ved at sige: „Vi så dér et folk der er større og højere end vi,+ store byer, befæstede til himmelen,+ ja også anakitternes sønner.“’+

13 Så svarede Paulus: „Hvad er det I gør ved at græde+ og gøre mit hjerte svagt?+ I kan være forvissede om at jeg er rede til ikke blot at blive bundet men også til at dø+ i Jerusalem for Herren Jesu navn.“