3 Og jeg vil velsigne dem der velsigner dig, og den der nedkalder ondt over dig vil jeg forbande,+ og ved dig skal alle jordens slægter velsigne sig.“*+

4 Så tog kvinden de to mænd og skjulte dem. Derpå sagde hun: „Mændene kom ganske rigtigt til mig, men jeg vidste ikke hvor de var fra.

6 (Hun havde imidlertid ført dem op på taget+ og gemt dem mellem nogle hørstængler som hun havde liggende i rækker på taget.)

40 Og som svar vil kongen+ sige til dem: ’Jeg skal sige jer sandheden: I det omfang I har gjort det mod en af mine mindste+ brødre dér,+ har I gjort det mod mig.’+

10 For Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn,+ idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste*+ og fortsat yder dem hjælpetjeneste.

25 Blev ikke også skøgen Raʹhab+ på samme måde erklæret retfærdig som følge af gerninger, efter at hun havde taget gæstfrit imod sendebudene og sendt dem bort ad en anden vej?+