13 ville I så vente på dem* til de voksede op? Ville I for deres skyld leve afsondret uden at blive en mands [hustru]? Nej, mine døtre; men det er meget bittert for mig på jeres vegne at Jehovas hånd har gjort udfald imod mig.“+

18 Da fortalte Samuel ham alt hvad han havde sagt, og han skjulte intet for ham. Så sagde han: „Han er Jehova; lad ham gøre hvad der er bedst i hans øjne.“+

12 Og på den dag+ skal du sige: „Jeg vil takke dig, Jehova, for [selv om] du blev vred på mig, vendte din vrede sig efterhånden,+ og du gav dig til at trøste mig.+