14 Han nåede til Leʹhi, og filistrene råbte triumferende da de mødte ham.+ Da virkede Jehovas ånd+ på ham, og rebene der var om hans arme blev som linnedtråde der er brændt med ild,+ så hans bånd smeltede af hans hænder.
6 Og Joʹnatan* sagde til den unge mand som var hans våbendrager: „Kom og lad os gå over til de uomskårnes+ forpost dér. Måske vil Jehova gribe ind for os, for der er intet der hindrer Jehova i at frelse ved mange eller ved få.“+
5 Og han lagde sin sjæl i sin hånd+ og slog filisteren ihjel,+ og Jehova udvirkede stor frelse*+ for hele Israel. Du så det og frydede dig. Så hvorfor skulle du synde imod uskyldigt blod ved at lade David dø+ uden grund?“+