10 Derpå velsignede+ David Jehova for øjnene af hele menigheden,+ og David sagde: „Måtte du være velsignet,+ Jehova, vor fader Israels Gud,+ fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid.

5 Og levitterne Jeʹsjua og Kadʹmiel, Baʹni, Hasjabneʹja, Sjerebʹja, Hodiʹja, Sjebanʹja [og] Petaʹja sagde videre: „Rejs jer, velsign+ Jehova jeres Gud, [som er] fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid.+ Ja, lad dem velsigne dit herlige navn,+ som er ophøjet over al velsignelse og lovsang.

34 „Da dagene var gået,+ løftede jeg, Nebukadneʹzar, mine øjne til himmelen,+ og jeg fik derpå min forstand tilbage; og jeg velsignede den Højeste,+ og jeg priste og ærede ham som lever evindelig,+ for hans herredømme er et varigt herredømme, og hans rige varer generation efter generation.+

3 Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader,+ for han har velsignet os+ med enhver åndelig velsignelse i det himmelske+ i samhørighed med Kristus,