7 Så dannede Jehova Gud mennesket af støv*+ fra jorden+ og blæste livsånde*+ ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.*+

20 Han tog ham så op og bragte ham til hans moder. Han sad nu på hendes knæ indtil middag; så døde han.+

11 Jeg vendte tilbage og så* under solen at løbet ikke tilhører de hurtige,+ og at kampen ikke tilhører de vældige krigere,+ og at brødet* heller ikke tilhører de vise,+ eller rigdommen de forstandige,+ eller yndesten dem der har kundskab;+ for tid og tilfælde berører dem alle.+