1. Samuel
8 Da Samuel var blevet gammel satte han sine sønner til dommere over Israel.+ 2 Og hans førstefødte søns navn var Joel,+ og den andens navn var Abiʹja.+ De dømte i Beʹer-Sjeʹba. 3 Hans sønner vandrede imidlertid ikke i hans spor,+ men de bøjede af for uærlig vindings skyld+ og tog imod bestikkelse+ og bøjede retten.+
4 Da forsamledes alle Israels ældste+ og kom til Samuel i Raʹma 5 og sagde til ham: „Se, du er blevet gammel, og dine sønner vandrer ikke i dit spor. Indsæt nu en konge over os+ til at dømme os, sådan som alle nationerne [har].“ 6 Men forslaget var dårligt i Samuels øjne, eftersom de sagde: „Giv os en konge til at dømme os,“ så Samuel bad til Jehova.+ 7 Jehova sagde da til Samuel:+ „Adlyd folkets røst i alt hvad de siger til dig,+ for det er ikke dig de har vraget, men mig de har vraget som konge+ over sig. 8 Som alle de gerninger de har gjort fra den dag jeg førte dem op fra Ægypten+ og frem til denne dag, idet de forlod mig+ og tjente andre guder,+ sådan gør de også mod dig. 9 Så adlyd nu deres røst; dog skal du indtrængende advare dem og fortælle dem om de rettigheder den konge har som kommer til at regere over dem.“+
10 Da sagde Samuel alle disse ord fra Jehova til folket som bad ham om en konge. 11 Og han sagde: „Dette vil være de rettigheder+ den konge har som kommer til at regere over jer: Jeres sønner vil han tage+ og sætte i sine stridsvogne+ og i sit rytteri,+ og de skal løbe foran hans stridsvogne,+ 12 og han vil sætte dem til at være øverster* over tusind+ og øverster over halvtreds+ og til at pløje for sig+ og til at høste for sig+ og til at lave sine krigsvåben+ og sit vogntilbehør.+ 13 Og jeres døtre vil han tage til salveblandersker og kokkepiger og bagere.+ 14 Og jeres marker og jeres vingårde+ og jeres olivenlunde,+ de bedste, vil han tage og give til sine tjenere. 15 Og fra jeres sædemarker og fra jeres vingårde vil han tage tiende+ og give den til sine hoffolk+ og sine tjenere. 16 Og jeres tjenere og jeres tjenestepiger og jeres bedste hjorde* og jeres æsler vil han tage og bruge til sit arbejde.+ 17 Af jeres småkvæg+ vil han tage tiende, og I vil selv blive tjenere for ham. 18 Den dag skal I råbe på grund af jeres konge,+ ham som I har udvalgt jer, men Jehova vil ikke svare jer på den dag.“+
19 Men folket nægtede at høre på Samuels røst+ og sagde: „Det er lige meget; der skal være en konge over os. 20 Ja, også vi skal være som alle nationerne,+ og vores konge skal dømme os, og han skal drage ud i spidsen for os, og han skal føre vore krige.“ 21 Da Samuel havde hørt alle folkets ord, fremsagde han dem i Jehovas påhør,+ 22 hvorpå Jehova sagde til Samuel: „Adlyd deres røst og udnævn en konge over dem.“+ Derfor sagde Samuel til Israels mænd: „Drag bort, hver til sin by.“