2. Krønikebog

32 Efter disse hændelser og vidnesbyrdene om denne trofasthed+ kom kong Sanʹkerib+ af Assyrien+ og invaderede Juda og lejrede sig mod de befæstede byer+ og påtænkte at bryde deres forsvar og bemægtige sig dem.

2 Da Ezekiʹas så at Sanʹkerib var kommet og havde vendt sig mod Jerusalem+ for at føre krig mod det, 3 besluttede han sammen med sine fyrster+ og sine vældige krigere at stoppe til for vandet fra de kilder som var uden for byen,+ og de hjalp ham; 4 mange folk samledes da og tilstoppede alle kilderne og regnfloden+ der løber midt igennem landet, idet de sagde: „Hvorfor skulle Assyriens konger komme og finde rigeligt med vand?“

5 Endvidere tog han mod til sig og genopbyggede hele den nedbrudte mur+ og rejste tårne+ på den, og udenfor [byggede han] en anden mur,+ og reparerede Davidsbyens Milʹlo*+ og lavede kastespyd+ i mængde samt skjolde.+ 6 Så indsatte han befalingsmænd+ over folket og samlede dem hos sig på torvet+ ved byporten og talte opmuntrende til dem,+ idet han sagde: 7 „Vær modige og stærke.+ Vær ikke bange+ eller skrækslagne+ på grund af Assyriens konge+ og på grund af hele den folkemængde som er med ham;+ for der er flere med os end med ham. 8 Med ham er en arm af kød,+ men med os er Jehova vor Gud til at hjælpe os+ og føre vore krige.“+ Da støttede folket sig til kong Ezekiʹas af Judas ord.+

9 Efter dette sendte kong Sanʹkerib+ af Assyrien, mens han selv lå ved Laʹkisj+ og hele hans stridsmagt var sammen med ham,+ sine tjenere til Jerusalem, til kong Ezekiʹas af Juda og til alle judæerne som var i Jerusalem, og lod sige:

10 „Således har kong Sanʹkerib af Assyrien sagt:+ ’Hvad er det I sætter jeres lid til, mens I sidder roligt under belejring i Jerusalem?+ 11 Er Ezekiʹas+ ikke ved at forlede+ jer for at overgive jer til at dø af hungersnød og tørst, idet han siger: „Jehova vor Gud vil udfri os af Assyriens konges hånd“?+ 12 Er det ikke selv samme Ezekiʹas der har fjernet hans offerhøje+ og hans altre+ og derpå sagt til Juda og Jerusalem: „Foran ét alter+ skal I bøje jer+ og på dét skal I bringe røgoffer“?+ 13 Ved I ikke hvad jeg og mine forfædre har gjort ved alle landenes folkeslag?+ Var landenes nationers guder+ overhovedet i stand til at udfri deres land af min hånd? 14 Hvem blandt alle guderne hos disse nationer som mine forfædre viede til udslettelse, har været i stand til at udfri sit folk af min hånd, så jeres Gud skulle være i stand til at udfri jer af min hånd?+ 15 Og lad nu ikke Ezekiʹas bedrage jer+ eller forlede+ jer på denne måde, og tro ikke på ham, for ingen gud* for nogen nation eller noget rige har været i stand til at udfri sit folk af min hånd eller af mine forfædres hånd. Hvor langt mindre vil jeres Gud da udfri* jer af min hånd!’“+

16 Og hans tjenere kom med endnu flere udtalelser mod Jehova, den [sande] Gud,+ og mod Ezekiʹas, hans tjener. 17 Endog breve+ skrev han for at smæde Jehova, Israels Gud,+ og sige følgende imod ham: „Ligesom landenes nationers guder,+ der ikke udfriede deres folk af min hånd,+ sådan vil Ezekiʹas’ Gud heller ikke udfri sit folk af min hånd.“ 18 Endvidere råbte de+ med høj røst+ på jødernes sprog+ til de folk i Jerusalem som var på muren, for at gøre dem bange+ og for at forfærde dem, med henblik på at indtage byen. 19 Og de blev ved med at tale mod+ Jerusalems Gud+ som mod jordens folkeslags guder, værk af menneskehænder.+ 20 Men kong Ezekiʹas+ og profeten Esajas,*+ Aʹmoz’ søn, bad [bønner] angående dette+ og råbte til himmelen om hjælp.+

21 Da sendte Jehova en engel+ og udslettede enhver dygtig kriger+ og anfører og øverste i Assyriens konges lejr,+ så han vendte beskæmmet tilbage til sit land. Senere gik han ind i sin guds* hus, og nogle der var udgået af hans eget indre fældede ham dér med sværdet.+ 22 Således frelste Jehova Ezekiʹas og Jerusalems indbyggere af kong Sanʹkerib af Assyriens+ hånd og af alle andres hånd og gav dem hvile til alle sider.+ 23 Og mange bragte gaver+ til Jehova i Jerusalem og kostbare ting til kong Ezekiʹas af Juda,+ og han blev ophøjet+ i alle nationernes øjne efter dette.

24 I de dage blev Ezekiʹas syg til døden,+ men han bad+ til Jehova, og denne talte til ham+ og gav ham et varsel.+ 25 Men i forhold til den velgerning der var vist ham, vendte Ezekiʹas ikke om,+ for hans hjerte blev hovmodigt+ og der kom harme+ over ham og over Juda og Jerusalem. 26 Dog ydmygede+ Ezekiʹas sig trods sit hjertes hovmod, han og Jerusalems indbyggere, og Jehovas harme kom ikke over dem i Ezekiʹas’ dage.+

27 Med tiden opnåede Ezekiʹas meget stor rigdom og herlighed;+ og han lavede sig skatkamre til sølv og guld+ og kostbare sten+ og balsamolie+ og skjolde+ og alle klenodierne,+ 28 og forrådssteder+ til udbyttet af korn og ny vin+ og olie, samt stalde+ til alle slags husdyr og stalde til kvægflokkene. 29 Og byer skaffede han sig, og hjorde af småkvæg+ og hornkvæg+ i mængde; for Gud gav ham overmåde meget gods.+ 30 Og det var Ezekiʹas der tilstoppede+ det øvre udspring til Giʹhons+ vand+ og ledte dette direkte ned til vestsiden af Davidsbyen,+ og alt hvad Ezekiʹas gjorde, lykkedes for ham.+ 31 Men således, ved Babylons*+ fyrsters talsmænd, de der blev sendt til ham+ for at forhøre sig om det varsel+ som var indtruffet i landet, forlod den [sande] Gud ham+ for at sætte ham på prøve,+ for at få alt at vide om hvad der var i hans hjerte.+

32 Hvad angår resten af Ezekiʹas’ historie+ og vidnesbyrdene om hans loyale hengivenhed,*+ se, derom står der skrevet i profeten Esajas’,* Aʹmoz’ søns,+ syn, i Bogen+ om Judas og Israels Konger. 33 Så lagde Ezekiʹas sig til hvile hos sine fædre,+ og man begravede ham på skråningen op til Davids sønners grave;+ og hele Juda og [alle] Jerusalems indbyggere viste ham ære ved hans død.+ Derpå blev hans søn Manasʹse+ konge i hans sted.