3 Jeg sagde nu til kongen: „Måtte kongen leve evindelig!+ Hvorfor skulle mit ansigt ikke være trist, når byen,+ mine forfædres graves hus,+ ligger i ruiner og dens porte er fortæret af ild?“+

6 Derpå byggede vi videre på muren, og hele muren blev føjet sammen op til sin halve [højde], og folket var i deres hjerte opsat på at arbejde.+

16 Jehova,* måtte din vrede og din forbitrelse dog vende sig fra din by Jerusalem, dit hellige bjerg,+ i overensstemmelse med alle dine retfærdighedsgerninger;+ for ved vore synder og ved vore forfædres misgerninger+ er Jerusalem og dit folk blevet til skændsel blandt alle rundt omkring os.+