21 Og Jehova fornemmede da en formildende* duft,+ og Jehova sagde i sit hjerte:+ „Aldrig mere vil jeg nedkalde ondt over jorden+ for menneskets skyld, for menneskehjertets tilbøjelighed+ er ond fra ungdommen af;+ og aldrig mere vil jeg slå alt levende ihjel, sådan som jeg lige har gjort.+

43 Han vandrede helt i sin fader Aʹsas spor uden at vige derfra, idet han gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne.+ Blot offerhøjene forsvandt ikke.* Folket bragte stadig slagtofre og røgofre på offerhøjene.+

4 Og jeg vendte tilbage og så al den undertrykkelse+ der begås under solen, og se! de undertryktes tårer,+ men ingen trøstede dem;+ nej, det var deres undertrykkere der havde magten, og ingen trøstede dem.

44 Men i de kongers* dage+ vil himmelens Gud+ oprette et rige*+ som aldrig vil blive ødelagt.+ Og riget* vil ikke blive overdraget til noget andet folk.+ Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger,+ men selv bestå evindelig;+

20 Skabningen blev nemlig underlagt frugtesløshed,+ ikke af egen vilje, men gennem ham som lagde den derunder, på grundlag af håb+