11 Og på den dag rækker Jehova* igen sin hånd frem, for anden gang,+ for at erhverve sig den rest* af hans folk der er tilbage, fra Assyrien+ og fra Ægypten+ og fra Paʹtros+ og fra Kusj*+ og fra Eʹlam+ og fra Siʹnear*+ og fra Haʹmat og fra øerne i havet.+

10 „Og du, min tjener Jakob, vær ikke bange,“ lyder Jehovas udsagn, „og bliv ikke skrækslagen, Israel.+ For se, jeg frelser dig fra det fjerne [land], og dit afkom fra deres fangenskabs land.+ Og Jakob skal vende tilbage og have ro og være ubekymret, og ingen får [ham] til at skælve.“+

37 ’Se, jeg samler dem fra alle de lande hvortil jeg har fordrevet dem i min vrede og i min forbitrelse og i stor harme;+ og jeg vil bringe dem tilbage til dette sted og lade dem bo trygt.+

42 ’Og I skal vide at jeg er Jehova+ når jeg fører jer ind på Israels jord,+ ind i det land som jeg løftede min hånd [og aflagde ed] på at ville give jeres forfædre.

13 Og jeg vil føre dem ud fra folkeslagene+ og samle dem fra landene og føre dem til deres jord+ og være hyrde for dem på Israels bjerge, ved bækkene og på alle de beboede steder i landet.+

24 Og jeg vil hente jer fra nationerne og samle jer sammen fra alle landene og føre jer til jeres egen jord.+

12 Derfor, profetér og sig til dem: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Se, jeg åbner jeres grave,+ og jeg vil føre jer op af jeres grave, mit folk, og føre jer til Israels jord.+

14 Og jeg vil føre mit folk Israels fangne tilbage,+ og de skal bygge [de] ødelagte byer og bo i [dem],+ og plante vingårde og drikke deres vin, og anlægge haver og spise deres frugt.’+