19 Da blev Daniel, hvis navn var Beltʹsazzar,+ et øjeblik stum af forbløffelse, og hans tanker forfærdede ham.+

Kongen tog til orde og sagde: ’Beltʹsazzar, lad ikke drømmen og tydningen forfærde dig.’+

Beltʹsazzar svarede og sagde: ’Min herre,* måtte drømmen gælde dem der hader dig, og dens tydning dine modstandere.+

33 I samme øjeblik+ blev ordet opfyldt på Nebukadneʹzar, og han blev drevet bort fra menneskene, hvorpå han spiste planter som okserne, og hans legeme blev vædet af himmelens dug, indtil hans hår blev langt som ørnes [fjer] og hans negle som fugles [kløer].+