54 Så snart Salomon nu var færdig med at fremføre hele denne bøn og indtrængende anmodning for Jehova, rejste han sig fra Jehovas alter, efter at have ligget på sine knæ+ med hænderne bredt ud mod himmelen,+

13 (For Salomon havde lavet en forhøjning+ af kobber og anbragt den midt på pladsen.+ Den var fem alen* lang og fem alen bred og tre alen høj; og han stod på den.) Så faldt han på knæ+ foran hele Israels menighed og bredte hænderne ud mod himmelen+

5 Men ved [tiden for] aftenkornofferet+ rejste jeg mig fra min ydmygelse med min klædning samt min ærmeløse overklædning sønderrevet, og jeg faldt på mine knæ+ og bredte mine hænder ud mod Jehova min Gud+

41 Og selv fjernede han sig fra dem, omtrent et stenkast, og lagde sig på knæ og begyndte at bede

60 Så knælede han og råbte med høj røst: „Jehova,* tilregn dem ikke denne synd.“+ Og efter at have sagt dette sov han ind [i døden].