10 Vi famler efter væggen som blinde, ja som dem der ikke har øjne famler vi.+ Vi snubler ved middagstid som i skumringen; blandt de velnærede [er vi] som døde.+

9 ’Og det skal ske på den dag,’ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn, ’at jeg vil lade solen gå ned ved middagstid,+ og jeg vil lade det blive mørkt i landet ved højlys dag.