6 Mit folk er blevet en hjord af bortkomne får.+ Deres egne hyrder har fået dem til at flakke om.+ På bjergene har de ført dem på afveje.+ Fra bjerg til høj er de gået. De har glemt deres hvilested.+
6 Mine får* farer vild på alle bjergene og på hver høj bakke;+ ja, mine får+ er blevet spredt over hele jordens flade, og ingen spørger efter dem og ingen søger efter dem.
46 Og så sagde Paulus og Barʹnabas, idet de talte med frimodighed: „Det var nødvendigt at Guds ord først blev fremholdt for jer.+ Siden I skubber det fra jer+ og dømmer jer selv uværdige til evigt liv, se, så vender vi os til nationerne.+