34 I ved selv at disse hænder har sørget for hvad jeg og de der var med mig trængte til.+

12 og slider og slæber,+ idet vi arbejder med vore egne hænder.+ Når vi hånes, velsigner vi;+ når vi forfølges, finder vi os i det;+

15 Men jeg har ikke gjort brug af en eneste af disse [rettigheder].+ Og jeg har ikke skrevet dette for at det skulle blive sådan i mit tilfælde, for det ville være bedre for mig at dø end — ingen skal gøre min grund til at rose+ mig til intet!

9 I husker sikkert, brødre, vort slid og slæb. Det var mens vi arbejdede+ nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde,+ at vi forkyndte jer Guds gode nyhed.

10 Ja, også da vi var hos jer, plejede vi at give jer denne befaling:+ „Hvis nogen ikke vil arbejde, så lad ham heller ikke spise.“+