5 „Dem vil jeg give et mindesmærke*+ og et navn+ i mit hus+ og inden for mine mure, noget som er bedre end sønner og døtre.+ Et varigt navn vil jeg give dem,*+ et som ikke udslettes.+

15 for at du, i det tilfælde jeg bliver forsinket, kan vide hvordan du bør færdes i Guds husstand,+ som er [den] levende Guds menighed, en sandhedens søjle og støtte.+

6 men Kristus som søn+ [var trofast] over Hans hus. Vi er Hans hus,+ hvis vi til det sidste standhaftigt* fastholder vor frimodighed i tale og vor stolthed over håbet.+