34 „Da dagene var gået,+ løftede jeg, Nebukadneʹzar, mine øjne til himmelen,+ og jeg fik derpå min forstand tilbage; og jeg velsignede den Højeste,+ og jeg priste og ærede ham som lever evindelig,+ for hans herredømme er et varigt herredømme, og hans rige varer generation efter generation.+

7 Da hørte jeg manden* som var klædt i linned og som befandt sig over flodens vande, og han løftede sin højre [hånd] og sin venstre [hånd] mod himmelen og svor+ ved ham som lever evindelig:+ „Én tid, tider og en halv.*+ Så snart man er færdig med at knuse det hellige folks magt,*+ vil alt dette være til ende.“