17 Da Abram var 99 år, viste Jehova sig for Abram og sagde til ham: “Jeg er Gud den Almægtige. Gå på mine veje, og sørg for at der ikke er noget at udsætte på dig.*

8 Og det land du har boet i som udlænding+ – hele Kanaan – vil jeg give dig og dine efterkommere* i eje for altid, og jeg vil være deres Gud.”+

9 I tro boede han som udlænding i det land der var blevet lovet, som i et fremmed land,+ og han boede i telte+ sammen med Isak og Jakob, der var arvinger til det samme løfte som ham,+

13 Alle disse var stærke i troen da de døde, selvom de endnu ikke havde set løfterne gå i opfyldelse.+ Men de så dem i det fjerne+ og glædede sig over dem, samtidig med at de åbent erklærede at de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet.