21 Så sagde Jehova til Moses: “Når du er vendt tilbage til Egypten, skal du udføre alle de mirakler foran Farao som jeg har givet dig kraft til.+ Men jeg vil tillade at han gør sit hjerte hårdt,+ og han vil ikke sende folket bort.+

13 Alligevel gjorde Farao sit hjerte hårdt,+ og han hørte ikke på dem, nøjagtigt som Jehova havde sagt.

22 Ikke desto mindre gjorde præsterne i Egypten der praktiserede magi, det samme ved hjælp af deres hemmelige kunster,+ så Faraos hjerte blev ved med at være hårdt, og han hørte ikke på dem, nøjagtigt som Jehova havde sagt.+

15 Da Farao så at plagen var standset, gjorde han sit hjerte hårdt,+ og han nægtede at høre på dem, nøjagtigt som Jehova havde sagt.

19 Derfor sagde præsterne der praktiserede magi, til Farao: “Det er Guds finger!”+ Men Faraos hjerte blev ved med at være hårdt, og han hørte ikke på dem, nøjagtigt som Jehova havde sagt.

12 Men Jehova tillod Farao at gøre sit hjerte hårdt, og han hørte ikke på dem, nøjagtigt som Jehova havde sagt til Moses.+

35 Farao havde fortsat et hårdt hjerte, og han sendte ikke israelitterne bort, nøjagtigt som Jehova havde sagt gennem Moses.+

20 Men Jehova tillod at Farao gjorde sit hjerte hårdt,+ og han sendte ikke israelitterne bort.

27 Så tillod Jehova at Farao gjorde sit hjerte hårdt, og han gik ikke med til at sende dem bort.+

10 Moses og Aron gjorde alle disse mirakler foran Farao,+ men Jehova tillod at Farao gjorde sit hjerte hårdt, og han sendte ikke israelitterne ud af landet.+

8 Jehova tillod at Farao, Egyptens konge, gjorde sit hjerte hårdt, og han satte efter israelitterne mens de tillidsfuldt* var på vej ud.+

17 I et skriftsted siges der jo til Farao: “Netop af denne grund har jeg ladet dig blive i live: for at vise min magt i forbindelse med dig og for at få mit navn forkyndt på hele jorden.”+ 18 Han viser altså barmhjertighed mod dem han vil, og han lader dem han vil, blive hårdhjertede.+