-
1. Samuel 28:7-11Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
-
-
7 Til sidst sagde Saul til sine tjenere: “Find en kvinde der er åndemedium,+ så vil jeg gå hen og spørge hende.” Hans tjenere svarede: “Der er en kvinde i En-Dor+ som er åndemedium.”
8 Saul forklædte sig for ikke at blive genkendt og gik til kvinden om natten sammen med to af sine mænd. Han sagde: “Jeg vil gerne have dig til at bruge dine evner som åndemedium+ ved at spå for mig og kalde den frem jeg beder dig om.” 9 Men kvinden sagde til ham: “Du må da vide at Saul har fjernet alle åndemedier og alle spåmænd og spåkvinder fra landet.+ Hvorfor prøver du så at lokke mig i en fælde og få mig slået ihjel?”+ 10 Saul sværgede ved Jehova og sagde: “Så sandt Jehova lever: Du vil ikke blive anklaget for noget!” 11 Kvinden sagde: “Hvem skal jeg kalde frem for dig?” Han svarede: “Kald Samuel frem.”
-