13 Det var jo dig der dannede mine nyrer;
du skærmede mig da jeg lå i min mors mave.+
14 Jeg priser dig fordi jeg er skabt så forunderligt at det vækker ærefrygt.+
Ja, dine værker er underfulde+
– det ved jeg.
15 Mine knogler var ikke skjult for dig
da jeg blev til i det skjulte,
da jeg blev vævet i jordens dybder.+
16 Dine øjne så mig som foster;
i din bog var alle dets dele
og dagene hvor de skulle formes, skrevet op,
endnu før nogen af dem var der.