6 Jehova gik forbi foran ham og råbte: “Jehova, Jehova, en barmhjertig+ og medfølende+ Gud, der ikke hurtigt bliver vred,+ men er fuld af loyal kærlighed+ og sandhed,*+

12 I sine trængsler bønfaldt han sin Gud Jehova om velvilje* og ydmygede sig meget over for sine forfædres Gud. 13 Han blev ved med at bede til Ham, og Han blev rørt over hans inderlige bøn og hørte hans bøn om velvilje og gav ham kongemagten tilbage i Jerusalem.+ Så erkendte Manasse at Jehova er den sande Gud.+