47 Om aftenen var båden midt ude på søen, og han var alene inde på land.+ 48 Han så at det var hårdt for dem at ro, for der var modvind. Omkring den fjerde nattevagt* gik han derfor ud til dem på søen, men det virkede som om han ville* gå forbi dem. 49 Da de så ham komme gående på søen, tænkte de: “Det er noget overnaturligt!” Og de skreg. 50 De så ham nemlig alle og blev forskrækkede. Men straks sagde han til dem: “Tag det roligt, det er mig! Vær ikke bange.”+ 51 Han kom op i båden til dem, og vinden lagde sig. De var helt forbløffede,