2 Så viste Jehovas engel sig for ham i en flammende ild midt i en tornebusk.+ Han blev ved med at kigge på den og så at selvom tornebusken brændte, blev den ikke fortæret af ilden. 3 Moses tænkte: “Jeg vil gå hen og se nærmere på det usædvanlige syn og finde ud af hvorfor tornebusken ikke brænder op.” 4 Jehova så at han var på vej hen for at kigge, og råbte til ham fra tornebusken: “Moses! Moses!” Til det sagde han: “Her er jeg.” 5 Så sagde han: “Kom ikke nærmere. Tag dine sandaler af, for den jord du står på, er hellig.”

6 Han sagde videre: “Jeg er din fars Gud, Abrahams Gud,+ Isaks Gud+ og Jakobs Gud.”+ Så skjulte Moses ansigtet, for han var bange for at se på den sande Gud. 7 Jehova tilføjede: “Jeg har set mit folk i Egypten blive mishandlet, og jeg har hørt dem råbe om hjælp på grund af dem der tvinger dem til at arbejde; jeg ved jo hvor meget de lider.+ 8 Jeg vil stige ned for at befri dem fra egypterne+ og føre dem ud af landet til et godt og vidtstrakt land, et land der flyder med mælk og honning,+ kanaanæernes, hittitternes, amoritternes, perizzitternes, hivvitternes og jebusitternes område.+ 9 Ja, jeg har hørt råbet fra Israels folk, og jeg har også set hvor brutalt egypterne undertrykker dem.+ 10 Kom nu, jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk, israelitterne, ud af Egypten.”+