10 Statholderen nikkede nu til Paulus at han skulle tale, så han sagde:

“Jeg er udmærket klar over at denne nation har haft dig som dommer i mange år, og derfor taler jeg gerne til mit eget forsvar.+

14 Men jeg erkender over for dig at jeg følger den vej som de kalder en sekt, og at jeg på den måde tilbeder mine forfædres Gud,+ for jeg tror på alt det der står skrevet i Loven og i Profeterne.+

10 Men Paulus sagde: “Jeg står for kejserens dommersæde, og her bør jeg dømmes. Jeg har ikke gjort jøderne noget ondt, som du nok er ved at blive klar over. 11 Hvis jeg virkelig er en forbryder og har begået noget der kræver dødsstraf,+ så lad mig dø. Men hvis der ikke er hold i disse mænds anklager, er der ikke nogen der har ret til at udlevere mig til dem bare for at vise sin gode vilje. Jeg appellerer til kejseren!”+ 12 Efter at have talt med sine rådgivere svarede Festus: “Til kejseren har du appelleret – til kejseren skal du komme.”