Ifølge Johannes

4 Da Herren blev klar over at farisæerne havde hørt at han* gjorde flere til disciple og døbte+ flere end Johannes 2 – selvom det ikke var Jesus selv der døbte, men hans disciple – 3 forlod han Judæa og tog igen til Galilæa. 4 Men han var nødt til at rejse gennem Samaria. 5 Han kom til en by i Samaria der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord Jakob havde givet sin søn Josef.+ 6 Dér var Jakobs brønd.+ Jesus var udmattet af rejsen og havde derfor sat sig ved brønden.* Det var omkring den sjette time.*

7 En kvinde fra Samaria kom for at trække vand op. Jesus sagde til hende: “Giv mig noget at drikke.” 8 (Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad). 9 Den samaritanske kvinde sagde til ham: “Hvordan kan det være at du, en jøde, beder mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?” (Jøder vil nemlig ikke have noget med samaritanere at gøre).+ 10 Jesus svarede hende: “Hvis du kendte til Guds frie gave+ og var klar over hvem det er der siger til dig: ‘Giv mig noget at drikke’, ville du have bedt ham om noget, og han ville have givet dig levende vand.”+ 11 Hun sagde til ham: “Herre, du har ikke engang en spand at trække vand op med, og brønden er dyb. Så hvor har du det levende vand fra? 12 Du er vel ikke større end vores forfar Jakob, der gav os brønden, og som drak af den sammen med sine sønner og sit kvæg?” 13 Jesus sagde: “Alle der drikker af det her vand, vil blive tørstige igen. 14 Den der drikker af det vand jeg giver ham, vil aldrig nogensinde blive tørstig,+ men det vand jeg giver ham, vil i ham blive en kilde med vand der vælder frem for at give evigt liv.”+ 15 “Herre, giv mig det vand,” sagde kvinden, “så jeg hverken skal tørste eller blive ved med at komme herud og trække vand op.”

16 Han sagde til hende: “Gå hjem og hent din mand.” 17 Kvinden svarede: “Jeg har ikke nogen mand.” Jesus sagde til hende: “Du har ret når du siger: ‘Jeg har ikke nogen mand.’ 18 For du har haft fem mænd, og ham du har nu, er ikke din mand. Så du har helt ret.” 19 Kvinden sagde til ham: “Herre, du må være profet.+ 20 Vores forfædre tilbad på det her bjerg, men I siger at det er i Jerusalem man skal tilbede.”+ 21 Jesus sagde til hende: “Tro mig, kvinde: Den tid kommer hvor det hverken er på det her bjerg eller i Jerusalem I skal tilbede Faren. 22 I tilbeder det I ikke kender,+ vi tilbeder det vi kender, for frelsen begynder med* jøderne.+ 23 Men den tid kommer, og den er her nu, hvor de sande tilbedere vil tilbede Faren i ånd og sandhed, for det er den slags tilbedere Faren søger.+ 24 Gud er en ånd,+ og de der tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed.”+ 25 Kvinden sagde til ham: “Jeg ved at Messias kommer, ham der bliver kaldt Kristus. Når han kommer, vil han åbent fortælle os alt.” 26 Jesus sagde til hende: “Det er mig – ham du taler med.”+

27 I det samme kom hans disciple, og de blev overrasket over at han talte med en kvinde. Der var selvfølgelig ingen af dem der spurgte hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende. 28 Kvinden lod sin vandkrukke stå og gik ind til byen og sagde til folk: 29 “Kom og se en mand der har fortalt mig alt hvad jeg har gjort. Det skulle vel ikke være Kristus?” 30 De gik ud af byen og kom hen til ham.

31 Imens sagde disciplene indtrængende til ham: “Rabbi,+ spis.” 32 Men han sagde til dem: “Jeg har mad som I ikke kender til.” 33 Så spurgte disciplene hinanden: “Er der nogen andre der er kommet med mad til ham?” 34 Jesus sagde til dem: “Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig,+ og at fuldføre den opgave han har givet mig.+ 35 Siger I ikke at der er fire måneder til høsten? Jeg siger jer: Se op og kig ud over markerne – de er hvide og klar til at blive høstet.+ Allerede nu 36 får den der høster, sin løn, og han samler frugt til evigt liv, så den der sår, og den der høster, kan være glade sammen.+ 37 For i den forbindelse er det rigtigt når man siger: Én sår, og en anden høster. 38 Jeg har sendt jer ud for at høste det I ikke har arbejdet hårdt med. Andre har arbejdet hårdt, og I har fået gavn af deres hårde arbejde.”

39 Mange af samaritanerne fra den by fik tro på ham fordi kvinden vidnede og sagde: “Han har fortalt mig alt hvad jeg har gjort.”+ 40 Da samaritanerne kom ud til ham, bad de ham derfor om at blive hos dem, og han blev der i to dage. 41 Mange flere fik tro på grund af det han sagde, 42 og de sagde til kvinden: “Vi tror ikke længere bare på grund af det du har fortalt os, for nu har vi selv hørt ham, og vi ved at denne mand virkelig er verdens frelser.”+

43 Efter de to dage gik han derfra til Galilæa. 44 Jesus havde selv sagt at en profet ikke bliver respekteret på sin hjemegn.+ 45 Men da han kom til Galilæa, tog galilæerne imod ham fordi de havde set alt det han havde gjort i Jerusalem ved højtiden,+ for de havde også været der ved højtiden.+

46 Så kom han igen til Kana i Galilæa, hvor han havde forvandlet vand til vin.+ Nu var der i Kapernaum en kongelig embedsmand hvis søn var syg. 47 Da denne mand hørte at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han afsted for at bede ham om at komme ned og helbrede hans søn, der lå for døden. 48 Men Jesus sagde til ham: “I tror kun hvis I ser tegn og undere.”+ 49 Embedsmanden sagde: “Herre, kom ned før mit barn dør.” 50 Jesus svarede: “Tag hjem igen, for din søn lever.”+ Manden troede på det Jesus sagde, og gik. 51 Mens han var på vej ned, kom hans trælle ham i møde for at sige at hans dreng var i live.* 52 Så spurgte han dem hvornår han havde fået det bedre. De svarede: “Feberen forlod ham i går i den syvende time.”* 53 Faren vidste at det var i netop den time Jesus havde sagt til ham: “Din søn lever.”+ Så han og hele hans husstand fik tro. 54 Det var det andet mirakel*+ Jesus udførte da han kom fra Judæa til Galilæa.