Til hebræerne
10 Da Loven kun indeholder en skygge+ af de gode ting der vil komme,+ men ikke selve tingene, kan den* aldrig gøre dem der frembærer de samme ofre år efter år, fuldkomne.+ 2 Ville man ellers ikke være holdt op med at bringe ofrene fordi de der udførte hellig tjeneste, var blevet renset og ikke længere følte sig tynget af synd? 3 Men disse ofre bringes jo år efter år som en påmindelse om synder,+ 4 for blodet fra tyre og gedebukke kan umuligt fjerne synder.
5 Da han kom ind i verden, sagde han derfor: “‘Slagtoffer og kornoffer ønskede du ikke, men du gav mig en krop. 6 Brændofre og syndofre godkendte du ikke.’+ 7 Så sagde jeg: ‘Se, jeg er kommet (i bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud.’”+ 8 Efter først at have sagt: “Du hverken ønskede eller godkendte slagtofre, kornofre, brændofre og syndofre” – ofre der bringes ifølge Loven – 9 siger han altså: “Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.”+ Han ophæver den gamle ordning for at etablere den nye ordning. 10 Og det har været Guds “vilje”+ at vi er blevet gjort hellige ved at Jesus Kristus har bragt sin krop som offer én gang for alle.+
11 Og alle præsterne står på deres post hver dag for at udføre hellig tjeneste*+ og for at bringe de samme ofre gang på gang,+ ofre som aldrig kan fjerne synder helt.+ 12 Men denne mand har én gang for alle bragt et offer for synder, og han har taget plads ved Guds højre hånd,+ 13 hvor han venter indtil hans fjender bliver lagt som en skammel for hans fødder.+ 14 Med bare ét offer har han gjort dem der helliges, fuldkomne+ for altid. 15 Det bekræfter den hellige ånd også for os. Først siger den: 16 “‘Dette er den pagt jeg vil indgå med dem efter de dage,’ siger Jehova.* ‘Jeg vil lægge mine love i deres hjerte og skrive dem i deres sind.’”+ 17 Derefter siger den så: “Jeg vil ikke længere huske deres synder og deres lovløse gerninger.”+ 18 Når alt dette altså kan blive tilgivet, er der ikke længere brug for et syndoffer.
19 Derfor, brødre, da Jesus’ blod har givet os mod til at* gå ind på det hellige sted+ 20 ad den vej Jesus har åbnet* for os som en ny og levende vej gennem forhænget,+ det vil sige hans kød, 21 og da vi har en stor præst over Guds hus,+ 22 så lad os træde frem med oprigtigt hjerte og fuld overbevisning nu hvor vores hjerter er blevet renset for dårlig samvittighed+ ved at blive bestænket* og vores kroppe er blevet renset i rent vand.+ 23 Lad os blive ved med at tale åbent om vores håb, uden at vakle,+ for vi kan have tillid til den der har givet løftet. 24 Og lad os have omsorg for* hinanden så vi motiverer* hinanden til kærlighed og gode gerninger.+ 25 Lad os ikke forsømme menighedens møder,+ sådan som nogle gør,* men opmuntre hinanden,+ især nu hvor I kan se at dagen nærmer sig.+
26 Hvis vi fortsætter med at synde med vilje efter at vi har fået nøjagtig kundskab om sandheden,+ er der ikke længere noget slagtoffer for vores synder.+ 27 Det eneste der er tilbage, er en frygtelig forventning om dom og en brændende vrede der vil fortære Guds modstandere.+ 28 Enhver der har overtrådt Moses’ Lov, skal dø på to eller tre vidners udsagn,+ og der skal ikke vises barmhjertighed. 29 Hvor meget hårdere straf mener I så ikke at en person fortjener hvis han har trådt på Guds Søn og regnet pagtens blod+ for at være noget ganske almindeligt selvom det gjorde ham hellig, og hvis han groft har krænket den ufortjente godheds ånd?+ 30 Vi kender jo Ham der har sagt: “Hævnen er min, jeg vil gengælde.” Og igen: “Jehova* vil dømme sit folk.”+ 31 At falde i den levende Guds hænder er noget man virkelig må frygte.
32 Bliv ved med at huske på jeres første tid. Efter at I var blevet oplyst,+ holdt I ud under mange kampe og lidelser. 33 Nogle gange blev I offentligt* udsat for hån og mishandling, og andre gange hjalp og støttede I* dem der kom ud for den slags. 34 I viste medfølelse med dem der var i fængsel, og I fandt jer med glæde i at man stjal alt hvad I ejede,+ for I vidste at I ejer noget der er bedre, noget varigt.+
35 Derfor skal I ikke kaste jeres frimodighed* væk, I vil blive rigeligt belønnet for den.+ 36 Og I har brug for udholdenhed+ så I efter at have gjort Guds vilje kan se løftet blive opfyldt, 37 for der går kun “en ganske kort tid”,+ så “kommer den der skal komme, og han vil ikke være forsinket”.+ 38 “Men min retfærdige vil leve som følge af sin tro,”+ og “hvis han unddrager sig, glæder jeg mig ikke* over ham”.+ 39 Men vi hører ikke til dem der unddrager sig og går til grunde.+ Vi hører til dem der har tro, og som bevarer livet.