LUKAS
Studienoter – Kapitel 10
Derefter: De begivenheder der er omtalt fra Lu 10:1 til 18:14, bliver ikke nævnt i de andre evangelier. Dog bliver nogle af emnerne i disse kapitler behandlet af de andre evangelieskribenter, tydeligvis i forbindelse med tidligere hændelser i Jesus’ tjeneste. Det lader til at de begivenheder Lukas omtaler, fandt sted efter løvhyttefesten i efteråret år 32 e.v.t. (Se Tillæg A7). På det tidspunkt begyndte Jesus at lægge større vægt på at forkynde i den sydlige del af landet, i og omkring Jerusalem og i Judæa og Peræa. I det sidste halve år af sin tjeneste på jorden koncentrerede han sig om at forkynde i det område.
70: I nogle tidlige håndskrifter står der “72”, og dette tal bliver brugt i nogle bibeloversættelser. Men tallet “70” findes i mange andre tidlige pålidelige håndskrifter, deriblandt Codex Sinaiticus fra det fjerde århundrede og Codex Alexandrinus og Codex Ephraemi Syri rescriptus, begge fra det femte århundrede. Bibelkommentatorer er kommet med forskellige forklaringer, men denne mindre forskel i læsemåden har ingen indflydelse på selve budskabet. De mange gamle håndskrifter og oversættelser stemmer overens på alle vigtige punkter og bekræfter at Jesus sendte en stor gruppe disciple ud to og to for at forkynde.
70 andre: Det henviser tilsyneladende til 70 disciple foruden de 12 apostle, der tidligere var blevet oplært og sendt ud. – Lu 9:1-6.
sandaler: Der må tilsyneladende være tale om et ekstra par, for Jesus bad dem om ikke at tage sandaler med. Man tog ofte et ekstra par sandaler med på en lang rejse fordi sålerne på det ene par kunne blive slidte eller remmene gå i stykker. Da Jesus ved en tidligere lejlighed gav nogle lignende instrukser, sagde han at hans disciple skulle “tage” de sandaler på eller binde dem de allerede havde. (Mr 6:8, 9) Også i Mt 10:9, 10 giver han dem besked på ikke at ‘skaffe sig’ sandaler, dvs. skaffe sig sandaler ud over dem de allerede havde på.
hils ikke på nogen: Eller “omfavn ikke nogen til hilsen”. I visse situationer kan det græske ord aspazomai (“hilse på”) have omfattet mere end blot at sige “hej” eller “goddag”. Det kunne indbefatte omfavnelser eller en lang samtale, hvilket er almindeligt når venner mødes. Jesus tilskyndede ikke sine disciple til at være uhøflige. I stedet understregede han at hans disciple skulle udnytte tiden bedst muligt og undgå unødigt at lade sig distrahere. Profeten Elisa gav engang sin tjener Gehazi en lignende vejledning. (2Kg 4:29) I begge tilfælde hastede det med at få opgaven udført, og der var ingen tid at spilde.
fredens ven: Bogst.: “fredens søn”. Selvom det er skrevet på græsk, er der tilsyneladende tale om et hebraisk idiom der indeholder tanken om en fredselskende og fredelig person. I denne sammenhæng beskriver det en der ønsker at blive forligt med Gud, og som lytter til “den gode nyhed om fred” og tager imod den og derved opnår fred med Gud. – ApG 10:36.
Flyt ikke hele tiden fra hus til hus: Jesus havde ved en tidligere lejlighed givet sine 12 apostle lignende instruktioner. (Mt 10:11; Mr 6:10; Lu 9:4) Nu gav han de 70 forkyndere besked om at når de kom til en by, skulle de blive der hvor man viste dem gæstfrihed. Ved ikke at flytte fra hus til hus og prøve at finde frem til et sted hvor de kunne få flere bekvemmeligheder, bedre mad eller flere materielle ting, viste disciplene at disse ting var mindre vigtige i forhold til deres opgave med at forkynde.
det vil være lettere for Sodoma: Jesus indikerer at i hvert fald nogle af dem der døde i ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra, kan være blandt dem der bliver oprejst på dommens dag. (Mt 10:15; 11:22, 24; Lu 10:14) I så fald vil de være nogle af de “uretfærdige [der] vil blive oprejst”. (ApG 24:15) Det er Jehova, “hele jordens Dommer”, og hans Søn der afgør om alle i Sodoma og Gomorra vil få en opstandelse. – 1Mo 18:25; Joh 5:22; se også studienote til Joh 5:29.
Tyrus og Sidon: Det var ikkejødiske byer i Fønikien, langs Middelhavets kyst. – Se Tillæg B10.
himlen: Se studienote til Mt 11:23.
Graven: Se studienote til Mt 11:23.
70: Se studienote til Lu 10:1.
Jeg ser at Satan allerede er faldet ligesom et lyn fra himlen: Jesus taler åbenbart profetisk om Satan og kunne se hans nedstyrtning fra himlen som om den allerede havde fundet sted. Åb 12:7-9 beskriver krigen i himlen og forbinder Satans nedstyrtning med det messianske riges fødsel. Jesus satte her fokus på hvor sikkert det var at Satan og hans dæmoner ville lide nederlag i den fremtidige krig, for Gud havde lige givet de 70 disciple, der blot var ufuldkomne mennesker, magt til at uddrive dæmoner. – Lu 10:17.
slanger og skorpioner: I denne sammenhæng omtalte Jesus i overført betydning disse dyr som symbol på skadelige ting. – Se også Eze 2:6.
for små børn: Se studienote til Mt 11:25.
Jehova: I dette citat fra 5Mo 6:5 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.
hjerte ... sjæl ... styrke ... sind: Her citerer en lovkyndig fra 5Mo 6:5, hvor der i den oprindelige hebraiske tekst står tre ord – hjerte, sjæl og styrke. Men ifølge Lukas’ beretning, som er skrevet på græsk, henviser manden til fire udtryk: hjerte ... sjæl ... styrke og sind. Mandens svar indikerer at det på Jesus’ tid åbenbart var almindeligt anerkendt at alle fire græske udtryk var indbefattet i de tre hebraiske ord i det originale citat. – En mere detaljeret behandling af emnet findes i studienoten til Mr 12:30.
hele din sjæl: Eller “hele dit væsen (liv)”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
dit medmenneske: Se studienote til Mt 22:39.
en samaritaner: Jøderne så almindeligvis ned på samaritanerne og nægtede at have noget med dem at gøre. (Joh 4:9) Nogle brugte endda ordet “samaritaner” som et skældsord og som et udtryk for foragt. (Joh 8:48) I Mishnah er en rabbi citeret for at have sagt: “En der spiser samaritanernes brød, er som en der spiser svinekød.” (Shebiith 8:10) Mange jøder ville ikke tro på et vidneudsagn fra samaritanere eller tage imod hjælp fra dem. Jesus kendte til denne nedladende og udbredte holdning blandt jøderne, og han understregede en vigtig lære i lignelsen, som ofte bliver kaldt lignelsen om den barmhjertige samaritaner.
rensede hans sår med olie og vin og forbandt dem: Lægen Lukas sørgede omhyggeligt for at få detaljerne med under nedskrivningen af Jesus’ lignelse og beskrev hvordan et sår blev behandlet. Den behandling var i overensstemmelse med de metoder man brugte dengang. Man behandlede almindeligvis sår med både olie og vin, som var en del af husholdningen. Olie blev nogle gange brugt som et lindrende middel i forbindelse med sår (se også Esa 1:6), og vin har en vis medicinsk værdi fordi den er antiseptisk og mildt desinficerende. Lukas beskriver også at sårene blev forbundet, og det forhindrede at tilstanden blev forværret.
et herberg: Det græske ord betyder bogstaveligt “et sted hvor alle modtages eller lukkes ind”. Her kunne rejsende og deres dyr overnatte. Ejeren af herberget sørgede for de mest nødvendige ting til de rejsende, og for et vist beløb kunne man også få ham til at tage sig af det der blev overladt i hans varetægt.
denarer: Se Ordforklaring: “Denar” og Tillæg B14.
Den af dem der var barmhjertig mod ham: Den lovkyndige kan have været tilbageholdende med at bruge ordet “samaritaner”. Under alle omstændigheder fremgår det tydeligt af hans svar og af Jesus’ afsluttende kommentar at et sandt medmenneske er en der viser barmhjertighed.
en landsby: Det henviser tilsyneladende til Betania, en landsby der lå på Oliebjergets østsydøstlige skråning omkring 3 km fra Jerusalem. (Se studienote til Joh 11:18). Martha, Maria og Lazarus boede her. Og ligesom Kapernaum var Jesus’ hjemsted i Galilæa (Mr 2:1), så kan Betania kaldes hans hjemsted i Judæa.
Martha: Ifølge beretningen er det her kun Martha der tager imod Jesus i sit hjem. Det var almindeligvis Martha der tog initiativet når der skulle ske noget (Lu 10:40; Joh 11:20), og det kan tyde på at hun var været Marias storesøster. – Lu 10:39.
Kun få ting er nødvendige, eller blot én ting: I nogle gamle håndskrifter er der en kortere formulering som kan gengives: “Men én ting er nødvendig.” Nogle bibeloversættelser bruger denne ordlyd. Men den ordlyd som er brugt i hovedteksten her, finder støtte i pålidelige håndskrifter. Uanset hvilken læsemåde man foretrækker, betyder Jesus’ råd stort set det samme, nemlig at man skal prioritere åndelige interesser højest. Jesus roser derefter Maria fordi hun valgte “det bedste” ved at sætte det åndelige først.
det bedste: Eller “den gode del”. I Septuaginta bliver det græske ord meris, som i fodnoten er gengivet med “del”, brugt om en “andel”, eller en “portion”, mad (1Mo 43:34; 5Mo 18:8) og også om en “andel”, eller portion, i åndelig forstand (Sl 16:5; 119:57). I Marias tilfælde indbefattede “det bedste” at hun modtog åndelig føde fra Guds søn.