Arabien; araber

Udtrykket “Arabien” henviser primært til Den Arabiske Halvø i det sydvestlige Asien tæt på det afrikanske kontinent. Men det kan også henvise til regioner N og V for Den Arabiske Halvø, for eksempel Den Syriske Ørken og Sinajhalvøen. Selvom navnet Arabien ikke forekommer i De Hebraiske Skrifter, bliver udtrykket “araber” brugt til at beskrive indbyggerne i det område. – 1Kg 10:15; 2Kr 9:14; 21:16; Ne 4:7.

Arabien består primært af ørkner og golde plateauer. Bibelen omtaler dem der boede i Arabien, som nomader der var fårehyrder og boede i telte. (Esa 13:20; Jer 3:2, fdn.) Andre var handelsfolk, og Bibelen siger at nogle af dem handlede for Tyrus. (Eze 27:21) Karavaneveje gik på kryds og tværs af halvøen og bandt Østafrika, Indien og de sydlige byer i Arabien sammen med Egypten og landene mod N, deriblandt Assyrien, Aram og Babylon. Arabiske handelsfolk og karavaner rejste fra oase til oase og handlede med for eksempel krydderier, røgelse, myrra, guld, almugtræ og ædelsten. – 1Kg 10:10, 11, 15; Esa 60:6.

Flere af Guds tjenere var i Arabien eller havde kontakt med nogle fra området. For eksempel boede Job i landet Us, der sandsynligvis lå i det nordlige Arabien. (Job 1:1) Moses boede 40 år i Arabien da han var hos midjanitten Jetro. (2Mo 3:1; ApG 7:29, 30) I dommertiden kom der fra Arabien grupper af midjanitter, amalekitter og østerlændinge ridende på kameler for at ødelægge Israel. (Dom 6:3-6) Dronningen af Sabas rige lå måske i det sydvestlige Arabien. (1Kg 10:1-10, 15; 2Kr 9:1-9, 14; Mt 12:42 og studienote) I kong Joram af Judas tid, kom der nogle arabere og plyndrede Jerusalem; de tog alle de ejendele der var i kongens palads, og bortførte hans sønner og hustruer. – 2Kr 21:16, 17.

I De Kristne Græske Skrifter bliver der tre gange henvist til Arabien eller arabere. Nogle af dem der var samlet i Jerusalem på pinsedagen i år 33 e.v.t., var arabere. Så nogle arabiske jøder blev måske kristne på det tidspunkt. (ApG 2:11, 41) Paulus omtaler Arabien to gange i sit brev til galaterne. I Ga 1:17 siger han at efter han blev omvendt i Damaskus (i Syrien), “rejste [han] til Arabien, og senere … tilbage til Damaskus”. Udtrykket “Arabien” kan henvise til en hvilken som helst del af Den Arabiske Halvø. Men det kan også være at Paulus rejste til den nærliggende Syriske Ørken, der ligger Ø for Syrien og Israel. I det første århundrede e.v.t. blev det område nogle gange omtalt som Arabien, blandt andet af Josefus. Han skrev at Arabien kunne ses hvis man kiggede mod Ø fra et bestemt tårn (Psefinus’ tårn) i Jerusalem. (Den jødiske krig, 5. bog, kap. 4, par. 3 [Loeb 5.159-160]) I Ga 4:25 omtaler Paulus Sinajs Bjerg som “et bjerg i Arabien”. Det var der Jehova indgik lovpagten med nationen Israel. – Se Mediegalleri: “Sinajs Bjerg”.