De modstod onde åndemagter

ET AF Jehovas vidner i Connecticut har fortalt følgende oplevelse om nogle kvinder som benyttede sig af „ouija-brætter“. [Et ouija-bræt er et okkultisk apparat, noget lignende en psykograf.]

„I foråret 1968 opdagede et vidne at hendes to kusiner og deres veninder ’legede’ med ouija-brætter. De havde ét hver og forklarede at hvert bræt havde sin egen personlighed. Den kraft der udgik fra det ene af brætterne påstod at den var en ’afdød’ ånd fra en person af asiatisk oprindelse. En anden hævdede at være en kvinde af europæisk afstamning.

Da de havde beskæftiget sig med brætterne et stykke tid, begyndte der at ske mærkelige ting. En af kvinderne fik at vide af ånden at hun ville modtage en gave, som blev nøje beskrevet; gaven skulle oprindelig være kommet fra en person som havde kongeværdighed og beboede en anden planet. Nogle få dage senere blev denne udførligt beskrevne gave afleveret til hende af en person som tilsyneladende var ude af ligevægt!

En af de andre kvinder fik gennem brættet at vide at ånden havde i sinde at besætte hendes sind og krop, og at hun ville komme til skade hvis hun modstod den. Da hun spurgte hvordan hun ville ’komme til skade’, svarede brættet at hun først ville blive ramt i benene. Kort tid efter gik hun ind i et lille bord og slog sine ben.

En tredje kvinde blev gennem brættet oplyst om at hendes mand pludselig ville dø ved en ulykke, hvilket var lige ved at bringe hende til vanvid. Det var på dette tidspunkt føromtalte Jehovas vidne henledte deres opmærksomhed på den forklaring og vejledning Bibelen giver. Da hun selv først for nylig var blevet et Jehovas vidne spurgte hun om jeg ville fortælle om ouija-brættet hjemme hos mig. De blev så inviteret, og jeg gik i gang med at fortælle hele forsamlingen, ni i alt, om de dæmoniske kræfter der står bag det ’legetøj’ de beskæftigede sig med. Som en hjælp havde jeg Awake! for 22. juni 1968,a der indeholdt en artikel om ouija-brættet, og som netop dagen før var kommet ind ad døren. Da der var gået omkring tre timer med spørgsmål og svar, blev mødet hævet.

Endnu samme aften som de havde været hos mig, gik de alle hjem til en af de kvinder som havde et ouija-bræt for at drøfte de bibelske argumenter mod denne spiritistiske praksis. Derefter besluttede de sig til at smide deres ’legetøj’ væk.

Som et direkte resultat af disse mærkelige hændelser leder jeg nu to bibelstudier om ugen med en af damerne og hendes fem børn plus dem hun inviterer hjem til sig; som regel kommer der tre. En anden aften læser jeg med et ægtepar, deres værtinde og dennes to sønner. Manden suger ivrigt til sig af de bibelske sandheder.“

[Fodnote]