„Et anerkendende ord om vidnerne“

JEHOVAS VIDNERS forkyndelse vokser meget hurtigt i omfang. Dette har krævet en stor udvidelse af deres internationale hovedkontor i Brooklyn, New York.

Disse udvidelser er for tiden samtaleemne i nabolaget og har endog givet anledning til en prædiken i Plymouthkirken (kongregationalistisk), som kun ligger to husblokke derfra. For over hundrede år siden boede kirkens første præst, Henry Ward Beecher, dér hvor Vagttårnets hovedkontor nu ligger.

Prædikenen blev holdt af dr. Harry H. Kruener og hed „Et anerkendende ord om vidnerne“. I indledningen sagde han: „Jeg må sige at de har uret, uret med hensyn til så mange af de trossætninger jeg regner for vigtige i sand religion.“

Alligevel sagde han videre: „Dog må jeg i mit stille sind beundre dem, og det er det jeg vil tale om i dag.“ Han sagde:

„Jeg beundrer vidnerne fordi de taler om deres religion. . . . Vi [i Plymouthkirken] har indgået en aftale om at tie om vor tro. Religion er det eneste vi aldrig taler om. . . .

Jeg ved om mig selv at jeg sjældent nævner at jeg er præst, fordi det har en tendens til at lægge en forfærdelig dæmper på samtalen. . . . Forleden dag var der en opslagstavle uden for en kirke som fangede mit blik. Der stod: ’Hvis De stod anklaget for at være en kristen, ville man så have beviser nok til at få Dem dømt?’ . . .

De fleste af os har sørget for at der ikke ville være meget man kunne hænge os op på. Vidnerne aflægger hver dag vidnesbyrd, mundtligt vidnesbyrd, om deres tro. De taler frimodigt.“

Hvad siger Bibelen at sande kristne bør gøre? Apostelen Paulus sagde: „Med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.“ (Rom. 10:10) Og Jesus Kristus forudsagde om vor tid: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14) Hvis De tilhører en kirke, gør medlemmerne af Deres kirke så dette?

Hvad med Jehovas vidner? Sidste år var de i alt 1.336.112 der forkyndte i 203 lande og områder, idet de brugte over 239 millioner timer til dette arbejde uden at få betaling for det. De er alle bibellærere som taler til andre om Gud og hans hensigter. De leder bibelstudier med interesserede mennesker i deres hjem. Sidste år blev mere end 120.000 nye bibellærere døbt og sluttede op i deres rækker.

Dr. Kruener fortsatte med et andet punkt og sagde:

„Jeg beundrer vidnerne for den racelighed der præger deres fællesskab. . . . De har fundet deres ’enhed i Herren’, hvilket mange af vore kirker, i løbet af hundrede år eller længere, ikke har været i stand til. De er farveblinde. De er brødre. . . .

De har et fællesskab, et broderskab, vi godt kunne misunde dem. De accepterer hinanden, sorte og hvide, rige og fattige, som mennesker.“

Er dette noget vigtigt for sand kristendom? Jesus sagde: „Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.“ (Joh. 13:35) Og apostelen Peter sagde: „Nu forstår jeg i sandhed, at der hos Gud ikke er personsanseelse; men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham.“ (Ap. G. 10:34, 35) Opfylder Deres kirke disse krav?

Præsten havde endnu et punkt i sin prædiken:

„Jeg beundrer deres disciplin. Ikke alene taler de om deres religion, ikke alene støtter de den, ikke alene er de forbløffende broderlige; de træner sig selv, de holder sig selv i form, til at være vidner. De studerer Bibelen, . . . For mig ser det endda ud til at de går målbevidst, ja nærmest småløber, når de skal til deres møder. Ikke som katolikkerne, der skynder sig af sted i sidste øjeblik for at prøve at nå den tidlige messe, og heller ikke som protestanterne, der slentrer af sted og kigger på træerne og blomsterne mens de går forbi vores patio. Men vidnerne, de marcherer. Jeg kunne sige at de traver lykkelige og målbevidste i Herrens hær.“

Hvem var de målbevidste og selvdisciplinerede i det første århundrede? Det var dem der havde den sande religion, Jesu efterfølgere. Det var ikke de skriftkloge, farisæerne, eller deres efterfølgere. Bliver medlemmerne af Deres kirke tugtet og trænet, er de optaget af at studere Bibelen og aktive i tjenesten for Gud?

Imidlertid hævdede dr. Kruener at Jehovas vidners budskab handler om „en hjerteløs Gud“. De som har studeret Bibelen sammen med Jehovas vidner ved dog at de lægger stor vægt på den kendsgerning at „Gud er kærlighed“. (1 Joh. 4:8) Dette kan enhver selv forvisse sig om ved at læse bogen Sandheden der fører til evigt liv, et hjælpemiddel til bibelstudium som har fået en meget stor udbredelse de sidste år. Se hvordan denne bog fremhæver Guds riges velsignelser og den nye paradisiske orden som Gud vil skabe på jorden. I denne nye orden vil Gud „tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere“. — Åb. 21:4.

Præsten erklærede også at Jehovas vidner „er groet fast i verdens ende, de apokalyptiske dele af Bibelen, som kun udgør ti procent af helheden“. Han sagde: „For dem er Gud en blodhævner på Harmagedons dag, og dette er, tror jeg, en fornægtelse af alt det Jesus kom for at lære os.“

Men Jesus gik selv foran med hensyn til at undervise om afslutningen på denne onde tingenes ordning! Det kan De læse i Mattæus-evangeliet, kapitel 24, Lukas-evangeliet, kapitel 21, og Markus-evangeliet, kapitel 13. Og „Harmagedon“, som er nævnt i Åbenbaringen 16:14-16, beskrives mange steder i Bibelen, for eksempel i Åbenbaringen 19:11-21. Der er ingen tvivl om at Bibelen lærer at „verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid“. — 1 Joh. 2:17.

Er denne „apokalyptiske“ lære uden betydning fordi den blot udgør „ti procent af helheden“? Det mente Jesus ikke. Og bibelskribenterne heller ikke. Hvis de sidste ti procent af en bro er skyllet bort, ville man så alligevel køre videre selv om man fik det at vide? Bibelen viser at den nuværende onde tingenes ordning nærmer sig sin afslutning og at vi lever i „de sidste dage“. (2 Tim. 3:1-5) Den største velgerning nogen kan gøre nu, er at gøre Dem opmærksom på dette, for det har betydning for Deres evige vel. — Ez. 3:18-21.

Jesus sammenlignede engang tilhængerne af religiøse samfund med træer og sagde: „Således bærer hvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ bærer slette frugter.“ Derpå advarede han: „Ethvert træ, der ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.“ (Matt. 7:16-19) Undersøg engang de religiøse ’træer’ i Deres kirke. Frembringer de den slags frugt som Gud kræver?