Har mandlerne nogen værdi?
NÆST efter tandudtrækning er fjernelse af mandler den operation der hyppigst foretages. Dette indgreb, som kaldes tonsillektomi, foretages for det meste på børn. Men er det altid klogt at få udført en sådan operation? Hvilken funktion har mandlerne?
Mennesket har flere forskellige sæt mandler. De to man normalt tænker på når man taler om „mandlerne“, findes bagest i mundhulen, mellem ganebuerne, placeret ud mod hver sin side. De kaldes også „ganemandlerne“ og „svælgmandlerne“.
Mandlerne kan blive betændte og hævede. Hvis de bliver stærkt betændte kan de næsten helt blokere passagen i halsen, og derfor har man længe praktiseret at fjerne betændte mandler.
Normalt vil lægerne i dag fraråde fjernelse af mandlerne, medmindre disse er meget stærkt betændte. Dog ser det ud til at der er stor forskel på hvilken praksis man følger. Den canadiske lægeforenings blad, Journal, bemærkede den 28. december 1963 at hospitalerne nogle steder i Canada hvert år fjerner forholdsmæssigt ni gange så mange mandler som andre hospitaler. Der er åbenbart stor meningsforskel blandt læger med hensyn til hvornår man bør fjerne mandlerne.
Man ved nu at mandlerne er med til at beskytte legemet mod infektioner som ellers ville invadere det. De er sammensat af lymfevæv, som danner de hvide blodlegemer, lymfocytterne. Det er disse celler der angriber bakterier i legemet. Det bliver mere og mere tydeligt at man kan tage skade af at få fjernet mandlerne uden grund. Man har således fundet at der er langt flere tilfælde af multipel sklerose blandt dem der har fået deres mandler fjernet, end blandt dem af disse patienters slægtninge som stadig har deres mandler. — Lancet, den 18. december 1965.
Man har også fundet at der forekommer flere tilfælde af polio blandt børn der har fået mandlerne fjernet, end blandt børn som har beholdt deres mandler. Dr. R. S. Paffenbarger jun. skrev i Annals of the New York Academy of Sciences (1955) at hans egen forskning „leder os til at tro at tonsillektomi i sig selv giver større modtagelighed for polio“. Og i tidsskriftet American Journal of Hygiene for september 1959 fremkom denne læge med flere grunde til at børn bliver mere disponeret for angreb af poliovirus når deres mandler er blevet skåret bort. Denne antagelse støttes af The Merck Manual (1961), hvori det hedder at „nyere bevismateriale antyder at patienter som har fået tonsillektomi er mere udsat for at udvikle bulbær poliomyelitis end patienter som ikke har gennemgået en sådan operation“.
Både i De forenede Stater og Storbritannien er forholdet det at én ud af 10.000 dør af komplikationer der er opstået som følge af fjernelse af mandler. Det ser måske ikke ud af så meget, men i De forenede Stater er der alligevel op mod 100 der dør på denne måde hvert år. Det er værd at lægge mærke til at en sagkyndig har udtalt: „Der er langt flere der dør af komplikationer efter fjernelse af mandler end af at have syge mandler.“
Hvad kan man gøre hvis man får betændelse i mandlerne? Det anbefales som regel at man får tilstrækkelig hvile, tager nogle kolde eller varme omslag om halsen, sørger for at få en let kost, og måske tager aspirin og/eller antibiotika. Det kan også være godt at tage lavement eller afføringsmidler, og forskellige gurglevæsker, dråber og sugetabletter kan lindre smerten. I Australian Medical Journal for den 12. januar 1963 blev det anbefalet at spise mælkefri kost. En bestemt læge har med stor succes benyttet dette som kur mod langvarig betændelse af mandlerne. Men fremfor alt må man ikke bare skynde sig at få fjernet sine børns mandler; man må tænke sig grundigt om.