Psykoterapien i søgelyset

● I dag er der blandt mange psykoterapeuter, læger som behandler mentalt og følelsesmæssigt forstyrrede patienter, en tendens til at se ned på den hjælp som enhver uden for deres profession måtte give dem der har følelsesmæssige problemer. Men er der, i betragtning af hvad der siges i bogen Research in Psychotherapy, grund til at gøre dette? Bogen, der er skrevet af to psykologer, blev anmeldt den 21. december 1970 i Journal of the American Medical Association af dr. B. P. Lipton.

Han fastslog blandt andet: „Der er intet bevis på at gruppebehandling er hverken værre eller bedre end individuel behandling, at én psykoterapeutisk retning er bedre end en anden, at personlig terapi gør behandlingen mere virkningsfuld, eller endog at erfarne praktiserende læger skulle gøre et bedre arbejde end uerfarne. Ja, adskillige undersøgelser som er forelagt tyder på at ikke-professionelle er lige så effektive som, ja muligvis endog bedre end veluddannede professionelle!“

Hvem kan, i betragtning af det foregående, sige at uselviske, modne kristne ikke er i stand til at yde en virkningsfuld hjælp til retfærdselskende mennesker som kommer til dem med følelsesmæssige problemer? Kendsgerningerne viser at de har hjulpet et utal af mennesker ved at gentage Jesu invitation: „Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; ’så skal I finde hvile for jeres sjæle.’“ — Matt. 11:28-30.