Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g72 22/2 s. 3-4
  • Hvorfor tro at man er en undtagelse?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor tro at man er en undtagelse?
  • Vågn op! – 1972
  • Lignende materiale
  • Tobakkens sejrsgang
    Vågn op! – 1986
  • Er rygning på vej ud?
    Vågn op! – 1981
  • Er hasardspil tilladt for kristne?
    Vågn op! – 1994
  • En verden afhængig af tobak
    Vågn op! – 2000
Se mere
Vågn op! – 1972
g72 22/2 s. 3-4

Hvorfor tro at man er en undtagelse?

EN LOMMETYV er en hårdt trænet specialist. Han har gjort sig stor umage for at blive dygtig til at bruge sine fingre, til at lægge mærke til den menneskelige natur og til ikke at virke mistænkelig. Han vil altid mene om sig selv at han er bedre end alle andre i den branche. Bliver han pågrebet er han ikke blot forlegen men også ofte fyldt med vantro: „Hvordan kunne det gå til at jeg blev pågrebet?“ Han er et ganske godt eksempel på den menneskelige svaghed at mene at man selv er en undtagelse fra regelen.

I dag udkonkurreres lommetyveriet af voldsforbrydelser. Men den indbildskhed der kendetegner lommetyven har aldrig været så udbredt som i dag. Flere og flere lægger en lovløs, tåbelig, hensynsløs eller løsagtig opførsel for dagen i tillid til at de kan slippe godt fra det, at de ikke bliver fanget eller må betale prisen for deres dårskab.

Et af de bibelske eksempler der kan nævnes på at nogle troede at de kunne slippe godt fra en uret handling er Akan. Da Guds tid var inde til at israelitterne skulle indtage byen Jeriko og de fik forbud mod at røve bytte, røvede Akan hemmeligt et værdifuldt bytte og gemte det i sit telt. Han troede at han kunne være en undtagelse, at han kunne slippe godt fra det. Men kunne han det? Nej; Jehova Gud så det og sørgede for at Akan blev afsløret og fik sin straf, døden ved stening. — Jos. 7:1-26.

Nogle af dem der i dag mener at de er undtagelser fra regelen er spillere. Simpel logik skulle kunne fortælle dem at spilleren ikke kan vinde, at spillekasinoerne skaber sig formuer på spillerne. Det er grunden til at nogle kasinoer i Reno i Nevada chartrer fly og tilbyder fri rejse til dem der vil komme og spille, vel vidende at spillerne vil tabe meget mere end det en flyvebillet koster. Stewardesserne på disse fly siger at sådanne passagerer er vanskeligere at have med at gøre end passagerer i almindelighed, og dette er især tilfældet på hjemturen. Og det er intet under, for så er de skuffede over at de har tabt deres penge mens de på en ubehagelig måde er blevet mindet om at de ikke var undtagelser fra regelen og at det ikke betaler sig at spille. En erfaring rigere? Nej, kun en oplevelse rigere — og en del penge fattigere — for de fortsætter med at vende tilbage igen og igen for blot at tabe flere og flere penge!

Lige så tåbelige er de der drikker spiritus før de skal køre bil. Blot en genstand eller to kan give dem så meget alkohol i blodet at de mister evnen til at bedømme en situation og kører uforsvarligt og skødesløst. Skønt bilister advares mod denne fare igen og igen, hvad ser man så? Utallige mener at de er en undtagelse fra regelen, og resultatet er at godt og vel halvdelen af de 55.000 dødsfald der skete i 1970 i De forenede Stater på grund af bilulykker, skyldtes at bilisterne havde fået for meget alkohol.

Så er der dem som fortsætter med at ryge tobak. Læger i mange lande er enige om at cigaretrygning forvolder stor skade, og beviserne for dette hober sig stadig op. Som en læge har sagt: ’Cigaretter er mere dødbringende end bakterier, kugler og virus.’

For nylig skrev bladet Science (14. maj 1971, siderne 741-743) om prøver der var foretaget blandt unge mennesker som røg cigaretter. Selv de unge der havde røget i mindre end et år, havde dårligere lunger end ikke-rygere. Den dårlige virkning kunne især ses hos dem der røg mere end fem cigaretter om dagen, og pigerne var mere skadet af denne last end drengene. Og dog, til trods for at der ikke mere reklameres for cigaretter i TV og radio i U.S.A., var der en 6 procents stigning i cigaretforbruget i det første kvartal af 1971 i forhold til det første kvartal af 1970, det vil sige et forbrug på i alt 131,5 milliarder cigaretter. — Business Week, 29. maj 1971.

De der leger med kønslig umoralitet og tror at de kan slippe godt fra det, bærer sig også tåbeligt ad. De indleder en flirt og begynder at omfavne eller kæle intimt med hinanden, og inden længe har de begået hor eller utugt; og i tilgift har de måske pådraget sig en kønssygdom eller står en dag med en illegitim graviditet.

Bibelen giver vise råd som kan hjælpe en til at undertrykke tendensen til at tro at man er en undtagelse, en tendens der hører den ufuldkomne menneskenatur til. Bibelen siger: „Vogt dit hjerte mer end alt andet.“ Hvorfor skulle man gøre det? Blandt andet fordi hjertet på grund af den nedarvede synd er „svigefuldt fremfor alt“. Det vil smigre en med den tanke at man kan slippe godt fra at øve lovløshed eller dårskab af den ene eller anden art. — Ordsp. 4:23; Jer. 17:9.

Viist og retfærdigt advarer Guds ord: „Hvad et menneske sår, det skal han også høste.“ (Gal. 6:7) „Syndens løn er døden.“ (Rom. 6:23) „[Eders synd] skal nok finde eder.“ (4 Mos. 32:23) „Nogle menneskers synder er åbenbare og kommer forud for dem til dom; men hos andre kommer de først frem bagefter.“ — 1 Tim. 5:24.

Hvad kan hjælpe en til at tage disse advarsler alvorligt så man ikke bliver fristet til at prøve at være en undtagelse fra regelen? Først og fremmest er der gudsfrygten som er visdoms begyndelse og som indbefatter at man hader det onde. Hvis man derfor frygter for at mishage Gud vil man aldrig bedrage sig selv til at tro at man kan slippe godt fra noget forkert. Det vil hjælpe en til at være forsigtig og til at lægge åndens frugt, selvbeherskelse, for dagen. — Ordsp. 8:13; 9:10; Gal. 5:22, 23, New World Translation.

En stor hjælp er det også at tænke på noget der er sømmeligt og elskeligt, noget der har godt lov, noget der er ros værd og at lade sig nøje med det i stedet for at hige efter den lystbetonede spænding og ophidselse der hører med til tvivlsomt tidsfordriv. Som Bibelen siger: „Gudsfrygt er virkelig en stor vinding — sammen med nøjsomhed.“ — 1 Tim. 6:6; Fil. 4:8.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del