Hvad har det moderne menneske præsteret?
HAR det moderne menneske virkelig brug for Gud? Direkte eller indirekte giver mange i dag dette svar: ’Nej, jeg kan klare mig uden Gud. Han er ikke nødvendig for at jeg kan føre en lykkelig tilværelse.’
Det moderne menneskes vældige tekniske og videnskabelige bedrifter er med til at give mange denne mening. Disse bedrifter gør Gud overflødig, siger de.
Der er også mange der, under indtryk af de frygtelige forhold i verden, ikke mener at de har brug for en Gud som tillader den slags forhold.
Men er disse grunde gyldige nok til at tro at vi ikke behøver Gud?
Det er rigtigt at mennesker i dag har præsteret ting som man før i tiden troede at kun Gud kunne gøre. Med den moderne teknik kan man bygge skyskrabere, dæmme op for vældige floder og oplyse store byer. Man kan tage telefonen og tale med en der bor på den modsatte side af jorden. Ja, man kan endda sidde mageligt i sin dagligstue og se i fjernsynet hvad der sker vidt forskellige steder på jorden, samtidig med at det sker.
Mange steder har den almindelige befolkning bedre boliger end selv konger havde i fortiden. Der er centralvarme, luftkonditionering, el-komfurer, køleskabe og andre bekvemmeligheder. Med biler og flyvemaskiner kan man på kort tid komme til fjerne egne. Ja, mennesker kan endda komme til månen!
Disse og andre bedrifter har fået mange til at drage den slutning at folk før i tiden måske havde brug for Gud, men at det moderne menneske sagtens kan klare sig uden.
Men fortjener mennesket alene æren for sine bedrifter? Hvorfra har vi fået den vidunderlige hjerne til at udtænke disse ting med? Og hvorfra har vi fået de råmaterialer vi bruger til køleskabe, biler og andre opfindelser? Har vi selv skabt dem? Det giver os noget at tænke over.
Der er også noget andet vi må tænke over. Mennesker har ganske vist ydet bemærkelsesværdige præstationer inden for teknik og videnskab, men hvorfor er det mislykkedes for os at skabe varig fred mennesker imellem?
Vi behøver blot at se os om. Skilsmissetallene stiger, flere og flere hjem går i opløsning, og umoralitet og kønssygdom vinder frem. Familielivet og moralen er ved at bryde sammen. På visse læreanstalter anslås det at helt op til halvdelen af de studerende vil få en kønssygdom!
Også byerne er ved at gå i forfald. På grund af forbrydelser og vold i gaderne er det ligefrem blevet sådan at millioner af mennesker udsætter sig selv for fare ved blot at gå hen om hjørnet for at købe et franskbrød. „Frygten hjemsøger gaderne, . . . Folk holder sig fra gaderne når det er mørkt, og flere og flere gør det også ved højlys dag,“ siger den amerikanske senator Mike Mansfield. Bladet New York Times fortæller: „I næsten hver en afkrog af verden finder man en lovløshedens ånd.“
På et større plan er der de krige, revolutioner og uroligheder der konstant bryder ud. Mange frygter atomtruslen og det med god grund.
Er disse forhold virkelig et bevis på at vi ikke har brug for Gud? Eller er problemet det at mennesket har forsøgt at komme ud af sine vanskeligheder uden at tage Guds hensigter i betragtning? Og kunne det tænkes at Gud har tilladt disse vanskeligheder for en tid, blandt andet for at vise menneskene at de faktisk har brug for Gud?