Han fik noget af langt større værdi
MANGE mennesker i vor tid lægger stor vægt på undervisning og uddannelse, især universitetsuddannelse, da de betragter det som en vej til løsning af menneskets problemer, såvel som en nøgle til økonomisk sikkerhed for dem selv. Verdslig uddannelse har afgjort en vis værdi, men er det den der gør livet virkelig værdifuldt? Eller er der behov for noget andet? At der er behov for noget af større værdi fremgår af udtalelser fra mange som engang stræbte efter en højere uddannelse.
Ved et af Jehovas vidners områdestævner i Laurel, Maryland (U.S.A.), fortalte en højtuddannet mand: „Jeg har viet de fleste af mit livs enogtredive år til et forgæves jag efter verdslig uddannelse og psykologisk indsigt. Men det var fra en forholdsvis ulærd mand og fra en enkelt skrevet 192-siders bog at jeg, på blot seks måneder, fik sand visdom og lærte at forstå livets hensigt.“
Han beretter angående sin uddannelsesmæssige baggrund: „Da jeg startede på Fairfield University i Connecticut (jesuitisk), var jeg allerede træt af forretningsverdenen med dens grådighed og hensynsløse politik, så jeg besluttede at følge nogle akademiske forelæsninger, hovedsagelig i psykologi. I teologi-timerne, som blev ledet af en jesuitisk præst, mistede jeg snart den smule katolsk tro jeg havde haft. Præsten tolererede ikke spørgsmål angående forståelsen af Bibelen, og hans afsluttende eksamination bestod af en række spørgsmål, hvor man blot skulle afkrydse det rigtige svar ud for hvert spørgsmål. Spørgsmålene drejede sig om ligegyldige ting som: ’Hvor meget vejede korset? Hvor langt var der fra Jerusalems mure til Golgata?’ Der var udbredt snyderi i klasserne, da professoren havde brugt de samme spørgsmål år efter år, og de var blevet fordelt blandt eleverne før eksamen.
Efter mine universitetsstudier i Fairfield fortsatte jeg på University of Florida i Gainesville, hvor jeg fik min magistergrad og senere blev dr. phil. i psykologi; derefter blev jeg optaget af et grundlæggende studium af hjernens funktioner. På dette tidspunkt forstod jeg at min tiårige uddannelse i psykologi var mere eller mindre værdiløs set ud fra den praktiske mulighed for at gøre den til en levevej, da der var mindst ti psykologer af mit speciale for hvert ledigt job. Jeg blev temmelig bitter, og i protest lod jeg mit hår og skæg blive langt og uplejet. Min kone og jeg talte om at flytte til en eller anden fjern ø for at komme væk fra ’det etablerede samfund’. Men på grund af mit arbejde på Floridas universitet blev jeg tilkendt et stipendium af Det nationale Sundhedsinstitut så jeg kunne fortsætte mine studier sammen med nogle af de bedste hjernespecialister i verden.
Ved vore eksperimenter ødelagde vi et område af en abes hjerne og sammenlignede derpå dette dyrs evner med dem en normal, ubeskadiget abe havde. Ved disse eksperimenter var det forholdsvis let at konstatere hvilke hjerneceller der kontrollerer sådanne elementære funktioner som syn, hørelse eller muskelbevægelser; og dette var faktisk allerede blevet grundigt undersøgt af andre forskere. Men jeg arbejdede med at undersøge tankeprocesserne, og det er noget helt andet at prøve at finde ud af noget i forbindelse med hukommelsen, samvittigheden, dømmekraften eller tænkeevnen.
Så en dag skete der noget højst uventet som skulle resultere i en total forandring i mit liv. Jeg var tilfældigvis i et område hvor forsøgsdyrene blev holdt, og hørte en bibeldrøftelse mellem en af dyrepasserne og hans kollega. Jeg kunne ikke lade være med at tage del i samtalen og prøvede at afvise Bibelen som værende uden betydning. Men jeg fandt at . . . dyrepasserens ræsonnementer, som var baseret på Bibelen, var klare, enkle og logiske. Jeg forstod at han var blevet et af Jehovas vidner for ganske nylig. Skønt jeg kun havde en smule uklart kendskab, eller snarere ukendskab, til Jehovas vidner, havde jeg aldrig før talt med nogen af dem. Jeg opdagede at jeg selv ønskede at tro som han gjorde.“
Med hensyn til det endelige resultat fortsætter han: „Nu glæder min hustru og jeg os over at deltage i forkyndelsen sammen med andre Jehovas vidner. Efter mange års frugtesløs søgen efter kundskab og visdom kan jeg, med apostelen Paulus, udtrykke mine følelser i overensstemmelse med Romerbrevet 11:33, 34: ’O, dyb at rigdom og visdom og indsigt hos Gud! hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje! „Thi hvem kender Herrens tanker, eller hvem blev hans rådgiver?“’“
Ja, at få nøjagtig kundskab fra Guds ord og at leve i harmoni med det er i sandhed af langt større værdi end selv den bedste uddannelse verden kan tilbyde.