Grundlaget for at løse menneskehedens problemer
MENNESKENES syndighed og de medfølgende problemer er opstået fordi vi har mistet et godt forhold til Gud som følge at vor stamfader Adams ulydighed. Grundlaget for at de mange alvorlige problemer kan løses må derfor være en foranstaltning hvorved vi kan genvinde det fuldkomne gudsforhold Adam havde før han begik sin overtrædelse. Vi må føres tilbage til fuldkommen enhed med Skaberen. Eftersom Jehova Gud virkelig nærer omsorg for os, har han allerede skabt grundlaget for dette.
For at forstå hvad det er han har gjort, hvorfor han har gjort det og hvordan hans ordning vil befri menneskene for svaghed og ufuldkommenhed, må vi se sagen fra hans side. Bibelen viser at Gud er retfærdig og hellig, det vil sige ren i højeste grad. (2 Mos. 39:30, NW; Sl. 89:15; Es. 6:3; Joh. 17:11) Syndige, ufuldkomne og urene mennesker kan derfor ikke uden videre træde ind i et godkendt forhold til ham. (Kol. 1:21) Deres synder må først sones eller dækkes. Den ordning hvorved synden sones, må være i fuld harmoni med Guds retfærdighed og hellighed. Hans fornuftbegavede skabninger må kunne se at ordningen er retfærdig. For rigtig at forstå det hele må vi gå tilbage til menneskeslægtens begyndelse.
Bibelen siger at da det første menneske, Adam, overtrådte Guds lov, solgte han sig selv og sine ufødte efterkommere til trældom under synd og død. (Rom. 5:12-19; 7:14-25) Alle Adams efterkommere fik således behov for en udfrielse. Retfærdigheden krævede at de blev købt fri med en løsesum.
Vi kan belyse det med et eksempel: En mand kan misbruge sine midler og pådrage sig en mægtig gæld. Kan man forlange at kreditorerne blot skal ignorere gælden, for at skåne hans børn for lidelser? Vil det efter faderens død være rigtigt blot at lade børnene forøge gælden ved at bruge løs uden tanke for følgerne? Ville dette ikke have en dårlig virkning på andre, så de også begyndte at ødsle med enten deres egne eller andres værdier?
Hvordan kunne der bringes orden i forholdene hvis børnene var belastet med deres faders dårlige vaner og var tilbøjelige til at ødsle med midler og værdier? Hvordan kunne gælden betales og børnene hjælpes til at overvinde deres svaghed?
En eller anden uden for familien måtte træde til og afvikle gælden. Hvis nogle af børnene gav udtryk for at de gerne ville bryde med faderens levevis, kunne denne udenforstående så påtage sig ansvaret for de gældsposter de stiftede indtil de var hjulpet helt af med deres svaghed.
Dette billede svarer til det Jehova Gud har gjort for at udfri menneskeheden fra trældommen under synd og død. Det første skridt var at træffe forberedelser til betalingen af løsesummen. Hvad var løsesummen? Adam havde groft misbrugt sine værdier, sit fuldkomne menneskeliv, idet han havde forspildt det ved at gøre oprør imod Gud. Derved havde han sat det fuldkomne menneskeliv over styr for sine efterkommere. Løsesummen for hans efterkommere måtte have en tilsvarende værdi, i harmoni med det retfærdighedsprincip der senere blev nedfældet i Moseloven: „Liv for liv.“ — 5 Mos. 19:21.
Ingen af Adams efterkommere kunne tilvejebringe denne høje pris, for ingen af dem havde et fuldkomment menneskeliv. Bibelen siger: „Ikke én af dem kan på nogen måde løskøbe selv en broder eller give Gud en løsesum for ham; (og løsesummen for deres sjæl er så høj at den må opgives på ubestemt tid).“ — Sl. 49:7, 8, NW.
Jehova Gud tilvejebragte imidlertid denne kostelige pris — i form af sin egen søn. Han overførte denne søns liv fra den himmelske verden til jomfru Marias moderskød. På denne måde blev det barn som Maria fødte, Jesus, en fuldkommen jordisk søn af Gud. (Luk. 1:35; Fil. 2:5-7) Jesus Kristus kunne bringe sit fuldkomne menneskeliv som et offer. — Matt. 20:28.
Når han gjorde dette, betalte han nøjagtig den pris der var nødvendig for at genløse eller løskøbe menneskeslægten. Men for at enkeltpersoner kunne få deres „gæld“ eftergivet eller deres synder tilgivet på grundlag af Jesu sonoffer, måtte de tage imod denne foranstaltning på Guds betingelser. Idet Jehova Gud således har tilvejebragt et juridisk grundlag for tilgivelse af synder og har opstillet visse krav man må opfylde for at få sine synder tilgivet, fastholder han sin egen retfærdighed samtidig med at han tager sig af ufuldkomne mennesker som oprigtigt ønsker at tjene ham. Han opmuntrer på ingen måde til lovløshed. — Matt. 6:12; Rom. 3:25, 26; 1 Joh. 1:9.
Der er nu gået over nitten hundrede år siden menneskeslægten blev løskøbt med Jesu Kristi dyrebare blod og siden Jesus blev oprejst til udødeligt liv i himmelen. (Apg. 13:34-37) Dog dør menneskene stadig. Hvorfor? Fordi den tid endnu ikke er kommet da Gud vil benytte Kristi offers sonende værdi til at befri menneskeheden for ufuldkommenhed. (Åb. 22:1, 2) Vil det sige at Gud i mellemtiden ikke har gjort mere for at skille menneskeslægten af med dens svagheder og skavanker?