Hvorfor er vi her på jorden?

HAR De nogen sinde set op mod en skyfri himmel om aftenen og spurgt Dem selv: Hvorfor er jeg her? Jorden alene, blandt alle universets planeter og andre himmellegemer, vides at have et miljø som kan opretholde så stort og varieret et plante- og dyreliv. Er det blot ved en tilfældig kombination af mange usandsynlige faktorer at denne jord og dens mangfoldige livsformer er blevet til? Eller er der vidnesbyrd om at alt dette er en intelligent Skabers værk?

Mange tror at mennesket er et produkt af en udvikling og ikke har noget ansvar over for et højere væsen. Derfor slutter de at vi kun er til for at vi skal leve vort liv efter vore egne ønsker og normer. Da ingen kan stille sig uden for samfundet, må enhver naturligvis passe på ikke at ødelægge forholdet til dem han eller hun er afhængig af. Stort set ville hele vort liv altså dreje sig om at behage os selv og prøve at yde et eller andet som kunne give én personlig tilfredsstillelse og anerkendelse i verden.

Men er det særlig opmuntrende at betragte livet på den måde? Hvor meget man end udretter mens man lever, så er det hele tabt når man dør. Med tiden glemmes man som person betragtet, selv om ens navn måske nævnes i nogle år.

Alt dette giver anledning til spørgsmålet: Er en tilværelse på omkring halvfjerds eller firs år virkelig nok til at gøre livet meningsfyldt? Eller er det ikke fortvivlende at så meget går tabt ved døden? Et menneske tilbringer omkring tyve år med at blive voksen, yderligere omkring tyve år med at få større kundskab og erfaring, og ikke længe efter begynder det at ældes og svækkes. Til sidst sætter døden en stopper for al dets aktivitet. Skønt dette menneske måske har givet noget af sin kundskab videre til andre, så er den totale sum af vedkommendes kundskab og erfaring dog gået tabt for efterverdenen. Hvilken skam og hvilket spild er dette ikke, når der efter at mennesket har eksisteret i så mange århundreder, stadig er utallige gåder vedrørende denne jord og det uendelige rum der endnu skal løses!

På den anden side tror millioner af mennesker at der eksisterer en intelligent Skaber. Hvis dette er tilfældet, hvad er så hans hensigt med jorden og mennesket på den? Er jorden, som mange mener, et sted der til sidst vil blive ødelagt? Er den blot et forsøgsområde hvor menneskets evige skæbne skal afgøres? Hvis jorden er et sådant forsøgsområde, hvordan kan man så forklare hvorfor endog spædbørn dør? Hvordan har de kunnet vise hvilken slags mennesker de er? Hvorfor skulle en intelligent Skaber i øvrigt rive mænd og kvinder bort fra jorden længe før de kunne blive kendt med mere end blot en lille del af deres uhyre store forsøgsområde? Og skulle han ønske at opbrænde vor smukke planet, med dens vidunderlige variation af livsformer?

Flere og flere mennesker er i dag ikke tilfredse med de almindeligt hævdede ideer om hvorfor vi er til. Det gælder måske også Dem. Er det muligt at få sikre oplysninger om den virkelige grund til at vi er her på jorden? Eller ville det være det bedste bare at glemme hele spørgsmålet og leve vort liv som vi nu bedst kan?

Sagen er at et forkert syn på disse ting kan være farligt. Hvis der for eksempel ikke er nogen Skaber som vi er ansvarlige over for, så er hundreder af millioner mennesker blevet bedraget. Deres tro får dem måske til at ofre deres tid, energi og midler til fremme af religiøse formål der ikke vil gavne nogen. På den anden side, hvis der eksisterer en suveræn Skaber der har en hensigt med mennesket, da burde vi ønske at kende denne hensigt. Kun da vil vi være i stand til at leve i harmoni med hans hensigt. Ja, vort syn på hvorfor vi er til og lever her på jorden kan indvirke på vort liv både nu og i fremtiden.