En forvirret verden — kan den forandres?

Millioner af mennesker mener at verdensforholdene er yderst kritiske. Hvem kan ændre dem til det bedre? Kan de unge?

DER er meget i vejen med denne verden; det vil ingen benægte. Mange unge mener at forholdene er så kritiske at en gennemgribende forandring er nødvendig hvis menneskeslægten overhovedet fortsat skal leve. Og der er dem der mener at det allerede er for sent at afværge en verdenskatastrofe. De sammenligner verdensudviklingen med et tog der er løbet løbsk og som nu styrter hurtigere og hurtigere nedad mod resterne af en bortskyllet bro over en gabende kløft.

De fleste af den ældre generation er sandsynligvis ikke enige med dem. De er tilbøjelige til at tro at denne forvirrede verden på en eller anden måde kommer på fode igen og at alt bliver som før. „Tænk på hvor sort det så ud under depressionen, eller under den anden verdenskrig,“ siger de måske. „Ofte syntes forholdene håbløse, men de blev bedre; verden kom sig, og den vil gøre det igen.“

„Men situationen er ikke den samme,“ kommer det hurtigt fra mange af de unge, „det er noget ganske andet nu.“ Og, ærlig talt, der er noget om det.

Et helt andet samfund har set dagens lys. I sin bog Future Shock [Fremtidschok] skriver Alvin Toffler: „Vi oplever på én gang en ungdomsrevolution, en seksualrevolution, en racerevolution, en kolonirevolution, en økonomisk revolution, og historiens hurtigste og mest dybtgående tekniske revolution.“

Hvis vi ser i øjnene hvilken oprørt verden vi lever i, må vi erkende at det der hændte tidligere generationer ikke kan anvendes på forholdene i dag. Vi må prøve på at fatte hvilken virkning den rystende omvæltning i samfundet har haft på de unge.

Tænk for eksempel på virkningen af den tekniske revolution, der hovedsagelig har fået næring af de millioner tons olie man daglig henter op fra jorden. De unge forfærdes ofte over denne dårlige forvaltning af ressourcerne. Med det hensynsløse tempo hvori disse forbruges vil de snart være udtømt, og ikke nok med det; luften, vandet og landjorden forgiftes! Den unge generation fristes til at sige: „Hvor tør vore forældres generation drive rovdrift på jordens ressourcer og forurene dens miljø, ødelægge den for os og de børn vi vil sætte i verden!“

Kan vi ikke give dem ret i deres synspunkt? Hvordan føler du det når du går ind i en park og finder de engang så smukke blomster og buske trampet ned, de før så statelige træer brændt af og skovbunden overdænget med affald? Mange unge føler faktisk at det er sådan forældrenes generation har behandlet jorden, og de er bange for at det bliver værre endnu. Og har de ikke god grund til at nære bekymring?

Overvej engang følgende: Aldrig før er en generation af unge vokset op med tanken om at kernevåben kunne udslette civilisationen — og det endda flere gange! Den britiske kommentator Jeff Nuttall har draget en sammenligning med den forrige generation og gør opmærksom på at de unge der nåede pubertetsalderen før verden kom ind i atomalderen „ikke kunne forestille sig livet uden en fremtid“. De, derimod, som er vokset op siden, „kan ikke forestille sig livet med en fremtid“, siger Nuttall og tilføjer: „De kan simpelt hen ikke forestille sig en fremtid.“ Faren for at menneskene selv blæser civilisationen til radioaktivt støv er for dem en virkelighedsnær, troværdig fremtidsudsigt.

Hvilket indtryk kan vi forvente at unge har af de mænd der er ved magten? En syttenårig gav ganske enkelt udtryk for hvordan mange mennesker ser på det, da han i New York Times for 22. november 1975 skrev: „Folk sætter lighedstegn mellem en politiker og en indbrudstyv, en voldsmand og en tryllekunstner; mange mener at vore ledere altid kun spejder efter hvad de selv kan opnå.“

Når børn kommer i 16-17 års alderen går det undertiden op for dem at det er profitmagere der bærer ansvaret for at de er blevet fodret med giftig åndelig føde i form af forbrydelser og vold. Et førende amerikansk tidsskrift skrev i nummeret for september 1975: „Hvis Deres barn hører til gennemsnittet vil det se 13.000 mennesker dø på TV-skærmen før det er 15 år. Dersom det ser hver eneste film på de vigtigste sendetider året igennem, vil det blive vidne til otte tilfælde af mord, gennemprygling, voldtægt, overfald eller røveri i timen, eftersom de tre af fire programmer karakteriseres ved vold.“

Og når disse unge mennesker bliver ældre endnu opdager de at det er begærlige forretningsmænd der gør livet på jorden farligt med deres forurenende produkter, og magtsyge politikere der bringer civilisationen i fare ved at ophobe lagre af kernevåben. Kan vi bebrejde de unge at de efterhånden hader det system der har gjort så meget for at ødelægge deres udsigter til at leve i glæde og tryghed? Videnskabsmanden og nobelpristageren Szent-Györgyi har med forståelse for hvordan de unge føler det, sagt:

„De synes alt er som en løgn. De store politiske partier er ude efter profit og magt, militæret vil have herredømme, og det på bekostning af deres unge kroppe. . . . De ser altid religionerne stå på den side der har magten. Og de ser at halvdelen af verdens børn går sultne i seng uden at få den mad de trænger til for at få sunde sind og legemer — samtidig med at vi bruger milliardbeløb på at købe atombomber og raketter op i større og større lagre. De ser at de fleste af deres politiske ledere faktisk kun tænker på at blive genvalgt, på hvordan de kan bevare den magt de har, mens de fodrer folket med argumenter som ville kunne fejes til side med den simpleste logik.“

Ja, i mange unges øjne er verden korrupt og grusom! Og må vi ikke give dem ret? Men nogle vil sige til dem: ’I kan bygge en bedre verden op. I må rense de fordærvede, umoralske elementer ud af jeres regeringer. I kan gøre det.’ Men er det muligt for de unge at forandre denne forvirrede verden og skabe en ny og bedre? Er det ikke spild af tid at forsøge?

[Illustration på side 3]

Mange unge mener at verden følger en skæbnesvanger kurs

[Illustration på side 4]

For mange unge at se er jorden blevet ødelagt for dem og de børn de vil sætte i verden