Om at kaste brød til de små hunde

● En fønikisk kvinde nærmede sig engang Jesus Kristus og bad ham indtrængende om at fri hendes datter for dæmonbesættelse. Til at begynde med afslog han det med ordene: „Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.“ (Matt. 15:26) Hvorfor svarede Jesus hende sådan?

Som han forklarede denne ikke-jødiske kvinde, var han udelukkende blevet sendt til „de bortkomne får af Israels hus“. (Matt. 15:24) Jøderne i almindelighed betragtede en ikke-jøde som et ceremonielt urent dyr, en hund. Dog var Jesus ikke urimeligt hård i sit svar til kvinden, idet han brugte udtrykket „små hunde“. Han hentydede til hunde der holdes som husdyr og ikke til herreløse hunde der strejfer om på gaden. Dog kunne det tyde på at Jesu ord tjente til at prøve den fønikiske kvindes tro. Og hun lagde ikke blot den rette ånd for dagen, men også en stærk tro. Med udgangspunkt i Jesu ord svarede hun: „Du har ret, Herre; men de små hunde æder dog smulerne der falder fra deres herrers bord.“ (Matt. 15:27) Da Jesus hørte dette, roste han hende for hendes tro og helbredte hendes datter. — Matt. 15:28.