Bibeloplysning er bedre end sundhedsoplysning
En kvinde i byen New York havde hele livet helliget sig den offentlige sundhedsoplysning med det for øje at hjælpe sine medmennesker. Dette er meget rosværdigt, og hun er i øvrigt stadig sundhedsplejerske. Med tiden begyndte det dog at gå op for hende at hendes arbejde alene ikke var nok hvis hun skulle erfare virkelig lykke og tilfredshed. Visse ting hindrede hende imidlertid i at acceptere Bibelen som nøglen til det der manglede i hendes liv. Hun fortæller:
„Jeg var Ikke noget religiøst menneske. Faktisk var jeg alvorligt i tvivl om Guds eksistens. Jeg kunne ikke forstå hvorfor små børn døde, mens hjælpeløse invalider og gamle mennesker der led af håbløse sygdomme forblev i live. Trods alt gav mit arbejde for at fremme den offentlige sundhed mig dog stadig en vis tilfredshed.
Mit arbejde indebar visse officielle hverv af social art. Jeg husker at jeg ved en lejlighed besøgte en skole og bemærkede at en trætrappe var i en risikabel forfatning. Jeg var den offentlige sundhedsplejes repræsentant i et udvalg bestående af forretningsfolk, læger, jurister og lærere, der havde til opgave at hjælpe bystyret med at klare de lokale problemer. Dette udvalg skrev et brev til skolekommissionen og anbefalede at der blev gjort noget for at forbedre forholdene på den forsømte skole. Der gik tre år uden at noget skete. Vort udvalg skrev tre breve i denne periode og modtog hver gang bekræftelse og ros for vor interesse for byen. Ikke desto mindre fortsatte den farlige situation.
Jeg følte mig også frastødt af statussystemet, sådan som det var baseret på kulturelle fordomme. Da jeg nævnte disse ting for min broder, der var et af Jehovas vidner, gjorde han mig opmærksom på at selv de ledende er bundet på hænder og fødder. ’Systemet,’ sagde han, ’hindrer dem i at gennemføre noget godt, selv når de gerne vil.’ Dette fik mig til at tænke.
Min broder gav mig noget bibelsk læsestof. Uden at være virkelig interesseret begyndte jeg at kigge lidt i det for at finde fejl. Ind imellem reagerede jeg heftigt imod det jeg læste. Så kontrollerede jeg udtalelserne med min bibel og opdagede at de var rigtige nok. Derfor besluttede jeg at læse Bibelen inden jeg gjorde indsigelser.
Med tiden kom jeg til den overbevisning at Bibelen er pålidelig og inspireret af Gud. Det der især gjorde indtryk på mig var Bibelens profetier. Det forbløffede mig at se at det Gud havde sagt århundreder i forvejen, var gået i opfyldelse. Betydningen af ordet ’synd’ hjalp mig endvidere til klarere at forstå min egen stilling. Jeg havde aldrig kunnet opfatte mig selv som ond. Jeg hverken løj, stjal eller bedrev hor. At kalde mig en ’synder’ virkede fanatisk, syntes jeg. Men da jeg lærte at ’synd’ på Bibelens originalsprog betyder ’at ramme ved siden af målet’, forstod jeg hvad der mentes. Jeg vidste at jeg kom til kort ligesom alle andre.
Dernæst blev jeg klar over at vi lever i de sidste dage for denne gamle ordning og at vor himmelske Fader har til hensigt at genrejse menneskeslægten til fuldkomment helbred på en renset jord, og jeg tænkte: dette må bestemt være det bedste velfærdsprogram der findes! Mens jeg stadig hjælper andre fysisk, kan jeg nu også hjælpe dem åndeligt.“